Derfor er Caspers rigtige kone ikke med i "Klovn"
I går aftes vendte TV-serien "Klovn" tilbage til de danske TV-skærme, men ikke alt er, som det plejer.
Iben Hjejle er nemlig blevet byttet ud med Lene Nystrøm i rollen som Caspers kone.
Men hvorfor fik Casper Christensen ikke bare sin rigtige kone, Isabel, til at spille den rolle?
Det er der en ganske simpel forklaring på. Det skriver BT.
- Det er super enkelt. Isabel gider ikke sådan noget pjat, skriver Casper Christensen i en sms til BT.
Men det har altså ikke gjort Isabel ellevild efter at deltage i "Klovn".
I stedet er det AQUA-forsangeren Lene Nystrøm, der spiller Caspers kone i den nye sæson.
En rolle hun er glad for, at hun fik.
- Casper er en gavmild mand og ven. Det er fuldstændig det samme under indspilningerne af 'Klovn'. Jeg er så glad for, at de har valgt mig, sagde Nystrøm til VG sidste år.
Det er desværre ikke alle, der er lige vilde med, at AQUA-Lene har fået rollen som Caspers kone.
BT's anmelder Kristian Dam Nygaard er nemlig langt fra imponeret.
- Jeg savner Iben Hjejles vanvittige udbrud og skarpe replikker, og selvom det virker til, at Lene Nystrøm har fået lidt samme rolle som den skrappe kæreste, er hun – naturligt nok – bare ikke lige så god en skuespiller. Jeg har smugset de to næste afsnit, og det ændrer sig desværre ikke, skriver han i sin anmeldelse af de nye "Klovn"-afsnit.