Digteren og forfatteren Benny Andersen er død.
Han blev 88 år gammmel.
Han døde i sit hjem i Sorgenfri nord for København klokken 13.15 torsdag.
Det oplyser hans hustru Elisabeth Ehmer til B.T.
Han debuterede i 1960 med digtsamlingen 'Den musiske ål', og det blev startskuddet til en omfattende produktion.
Povl Dissing efter slemt fald i Spanien: Hjemme igen
Han er blandt småbørnsforældre blandt andet kendt for bøgerne om "Snøvsen", og blandt den mere modne del af befolkningen er det "Svantes viser" fra 1972, der vækkker genkendelse.
I flere årtier kørte han et kunstnerisk parløb med sangeren og musikeren Poul Dissing, og Benny Andersen besad også musiske evner og var en glimrende pianist.
Benny Andersen med sin kunstneriske partner, Poul Dissing. (Foto: All Over Press)
Povl Dissing i bedring
Privat var han i mange år gift med Cynthia Rosalina, der er mor til sangerinden Maria Bramsen.
Povl Dissing indlagt med alvorlig sygdom i Spanien
Benny Andersen tog for sig af livets goder gennem hele livet og nød tobaksrygning og alkohol til det sidste.
- Jeg fik for nylig taget blodprøver og undersøgt leveren. Her fik jeg at vide, at jeg bare skulle blive ved med at leve, som jeg gør, og holde mig i god fysisk form. Og jeg drikker altså betydeligt over den anbefalede grænse, men jeg har meget stærke gener, sagde Benny Andersen, da B.T. besøgte ham tilbage i december sidste år.