Hollywood21. august 2018

Rod Stewart om sex: - Jeg har brug for starthjælp

Rod Stewart i åbenhjertigt interview om gammelmandssex
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rod-stewart-21082018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 73-årige skotske sanger Rod Stewart har i mere end 50 år lagt damer ned på stribe - masser af damer.

Der er nærmest ikke den smukke kvinde, der har været inde for en radius af 10 meter fra sangeren, der ikke har fået en smagsprøve på Rod'en.

Rod Stewart blev første gang gift som 36-årig, men inden da havde han haft et hav af kvinder på lagnerne og en række forhold af op til fire års varighed med lækre modeller og skuespillerinder.

Svenske Britt Ekland var sammen med Rod'en fra 1975-1977.

Og man kan godt forstå, at Rod Stewart var mere end almindeligt interesseret i den langbende, blonde, blåøjede svenske kvinde.

https://imgix.seoghoer.dk/britt.jpg

Britt Ekland. (Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/bond.jpg

Britt Ekland var sammen med Maud Adams Bond-babe i 'Manden med den gyldne pistol' fra 1974, der havde Roger Moore i hovedrollen som agent 007. (Foto: All Over Press)

Rod Stewart er i dag gift for tredje gang.

Fruen hedder Penny Lancaster, og de har været gift siden 2007 og har to sønner sammen. Penny er med sine 47 år 26 år yngre end sin verdensberømte ægtemand.

I alt har Rod fået otte børn med fem forskellige kvinder.

Før Penny var han gift med modellen Rachel Hunter.

https://imgix.seoghoer.dk/rachel-hunter.jpg

Rachel Hunter var gift med Rod Stewart fra 1990-2006, og de fik en søn og en datter sammen. (Foto: All Over Press)

Rachel Hunter var ligesom Penny Lancaster model, og også hustruen før Rachel, Kelly Emberg, som Rod var gift med fra 1983-1990 var selvfølgelig også fundet i modelverdenen.

https://imgix.seoghoer.dk/kelly.jpg

Kelly Emberg og Rod Stewart fik datteren Ruby i deres syv år lange ægteskab, og hun er gået moderen i bedene og er blevet model. (Foto: All Over Press)

Som far til otte har Rod aldrig haft problemer med at levere varen, men han fortæller i et interview med Daily Mail, at han nu - i en alder af 73 - godt kan mærke alderen trykke på det seksuelle område.

Det er 40 år siden, at sangeren udgav monsterhittet "Do You Think I'm Sexy", og selv om kvinderne stadig lader til at være begejstrede for den aldrende charmetrold og kærligheden er gengældt, så har hans engang så hæsblæsende sexliv ændret sig.
https://imgix.seoghoer.dk/leopard.jpg

Den gamle libertiner har altid haft et godt tag på kvinderne. (Foto: All Over Press)

Han har nået en alder, hvor den ikke behøver at stå på heftig lagengymnastik, når han og Penny går i seng om aftenen. - Jeg elsker sex med min kone, og hver aften giver vi hinanden et godnatkys og en ordentlig 'krammer', og det behøver ikke føre til sex, men er stadig dejligt, siger Rod Stewart til Daily Mail. Hans libido er - naturligvis - heller ikke længere som i ungdommens vår. - Jeg har brug for lidt starthjælp nu om dage. Der skal drejes på starthåndtaget som på en veteranbil, sådan er det, siger en befriende ærlig Rod Stewart.

Rod Stewart: - Havde ikke nosserne til at sige undskyld

I interviewet kommer han også ind på sine tidligere forhold og ægteskaber, hvor Rod ofte blot forlod kvinderne og hoppede videre til den næste uden at have forsøgt at løse de problemer, der var årsag til, at han skiftede kvinderne ud. - Jeg havde ikke nosserne til det. Jeg ønskede ikke at tage konfrontationen. Det var en anden tid dengang, men det er ingen undskyldning. Hvis man siger, at jeg var en kujon, så er det sandt, og det er bestemt ikke noget, jeg er stolt af, siger Rod Stewart.
Adspurgt om han senere i livet har undskyldt over for de kvinder, han har forladt, svarer han. - Over for nogle få af dem, når jeg er stødt på dem. Jeg har i særdeleshed undskyldt over for Rubys mor (Kelly Emberg, red.). Hun var en sand 'diamant', siger Rod Stewart.
https://imgix.seoghoer.dk/rod-penny.jpg

Rod Stewart med fru Penny på den italienske ø Capri tidligere i år. (Foto: All Over Press)

Nu er han og Penny forældre til drengene Aiden på syv år og Alastair på 12, og Rod Stewart forguder de to drenge. - Aiden på syv ligner mig så meget. Han er en stor romantiker. Han kan godt lide at klæde sig ud i dametøj, og jeg ville købe ham en smuk kjole til jul, men der sagde Penny 'nej, lad være med at friste ham', så det blev ved tanken, siger Rod og fortsætter. - Jeg har set masser af børn klæde sig ud i dametøj, når de er små. Det betyder ingenting. Og hvis Aiden nu skulle vise sig at være homoseksuel, hvad så. Vi har brug for homoseksuelle mænd i denne verden, siger Rod Stewart. GALLERI - Rod Stewart:

Rod Stewart 12102016

Sponsoreret indhold