De unge mødre28. august 2018

Red Bull og smøger: Sådan træner Natascha Linea til Ironman

Den unge mor til snart tre er fast besluttet på at gennemføre en Ironman, inden hun fylder 30
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-08-28_kl._12.32.54.png
 Foto: Kanal 4

Natascha Linea, 23, har planer om at gennemføre en Ironman, inden hun fylder 30, og i aftenens afsnit af "De unge mødre" viser hun, hvordan hun træner op til løbet, der består 3,8 km svømning, 180 km cykelløb og 42,195 km løb.

- Jeg tror aldrig, jeg har været i så god kondition før, slår moderen til to fast.

- Grunden til jeg gerne vil gennemføre en Ironman, det er fordi, det kunne være megagrineren, og især for at vise alle de mennesker, der siger, jeg ikke kan, at det kan jeg sgu godt, forklarer hun yderligere.

- Så er jeg ligeglad med, om jeg kommer nummer et eller nummer sjok, tilføjer hun.

I klippet, som du kan se herunder, ser vi blandt andet, at Natascha Linea løbetræner med sin lille hund ved sin side.

Desuden holder hun også et par pauser, så der kan drikkes Red Bull og ryges smøger.

Se klippet fra "De unge mødre" herunder - artiklen fortsætter under videoen:

"De unge mødre" vises i aften kl. 20 på Kanal 4.

Siden afsnittet med Natascha Lineas Ironman-klip er blevet filmet, har hun fundet ud af, at hun venter barn nummer tre, og derfor er hendes planer sat på pause.

Det var tilbage i maj, at hun over for SE og HØR bekræftede, at hun endnu engang ventede sig.

- Jeg er 6 uger og nogle dage henne, fortalte Natascha Linea dengang til SE og HØR.

- Det var ikke ligefrem noget, jeg havde regnet med ville ske sådan nu. Men ligeså snart jeg fandt ud af, jeg var gravid, så var jeg glad, slog den unge mor fast.

Natascha Linea ønskede ikke at afsløre hvem faderen til hendes barn var. Hun har datteren Lia og sønnen Novah fra to andre forhold.

Bliver du alenemor til tre?
- Nej, det gør jeg ikke. Jeg bliver ikke alenemor, så det er jo dejligt, ville Natascha Linea dog gerne afsløre.

Var graviditeten planlagt?
- Halvt om halvt, svarede hun.

Natascha Linea forklarede også, hvorfor hun meldte sin graviditet ud nu, selvom hun ikke var så langt henne endnu.

- En af grundene til, at jeg går ud og siger det nu, det er, at folk blev rimelig meget syge i hovedet for at finde ud af, om jeg var gravid eller ej. Folk ringede til mig og udgav sig for at være et medie og håbede på, at jeg så fortalte, at jeg var gravid, forklarede den gravide unge mor.

- Der gik rygter om, at jeg var blevet insemineret med to donoræg. Slap af! Så nu måtte jeg nok hellere bare fortælle, hvad der er op og ned, tilføjede hun.

Moren til to - snart tre - havde endnu ikke fortalt sine børn, at de blev storesøster og -bror.

- Det er jo meget, meget tidligt at fortælle dem det nu. Jeg er jo ikke ret langt henne. Det er mange måneder, hvor de går og spørger hele tiden. Det kan jeg huske fra Novah, hun fik det at vide, da jeg var 12-13 uger henne, og hun spurgte næsten hver dag, hvornår lillebror kom ud, genkaldte Natascha Linea.

Trods sin tredje graviditet ønskede Natascha Linea at fuldføre sin uddannelse.

- Planen er, at jeg går terminen ud, så føder jeg, og så tager jeg de afsluttende eksamener på grundforløbet til SOSU-uddannelsen, og så tager jeg på barsel, lød det fra den gravide realitystjerne.

Sponsoreret indhold