Nyheder1. september 2018

Ditte Ylva gik i parterapi

Den 41-årige skuespiller Ditte Ylva Olsen fra TV3’s nye serie ”Hånd i hånd” kan se flere ligheder med sin karakter, der søger hjælp for at redde kærligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ditte_ylva_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

To mennesker mødes. Forelskelsen blomstrer, og det føles, som om det endelig er den eneste ene, der er dumpet ind.

Lige indtil hverdagen indtræffer.

Sådan har 41-årige Ditte Ylva Olsen haft det et par gange, og de følelser får hun lov at genopleve i den nye TV3-serie ”Hånd i hånd”, hvor hun spiller over for Esben Dalgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haand_i_haand_2.jpg
 (Foto: TV3)

I ”Hånd i hånd” bliver følelserne blotlagt, når Lise og Anders går til parterapeut i forsøget på at redde deres ægteskab. – Jeg nød at spille den rolle og vil meget gerne lave meget mere arbejde foran kameraet. (Foto: TV3)

I serien må parret erkende, at de efter syv års forhold og et barn har brug for en parterapeut, hvis de skal redde deres ægteskab.

– Jeg blev mindet om, hvordan det er, når man er i et parforhold, er skidesur og intet filter har, siger Ditte Ylva om rollen som Lise, der er hendes første hovedrolle i en serie.

– Efter et par år som single nød hun at genopleve alle de følelser, som hun selv og mange andre kan genkende fra et helt almindeligt hverdagsliv.

– Jeg har prøvet at have en kæreste, som jeg troede var den rigtige.

– Jeg troede det i rigtig lang tid, men det gik ikke. Vi gik også i parterapi.

– Parterapeuten sagde: ”I kommer til at gå fra hinanden”, husker Ditte.

Forholdet fortsatte dog to år mere, inden de gik hver til sit.

– Jeg tror, at jeg skulle se, om der var noget bedre derude.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_ylva_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

For halvandet år siden købte Ditte Ylva lejligheden på Frederiksberg, hvor hun har sørget for et rigt planteliv. (Foto: Peter Grosen)

Minder om mor

Årene som single har hun blandt andet brugt på at banke sit og en kollegas firma, Teater Fantast, op.

De har stor succes med at turnere rundt i hele landet med børneforestillingerne ”Mustafas Kiosk” og ”Lille frø” baseret på Jakob Martin Strids populære børnebøger.

– Det med at være selvstændig erhvervsdrivende kvinde, det tager lang tid, men det er fedt at tjene sine egne penge og være herre over, om man har et job i stedet for at sidde og vente på, at nogen ringer med en rolle, erkender Ditte.

Travlheden betyder, at hun i år ikke har fået booket nogen sommerferie, men heldigvis bor hendes forældre i Karrebæksminde.

Og den danske sommer viste sig som bekendt fra sin bedste side.

– Mine forældre bor under en kilometer fra to badestrande, så jeg passede hus, mens de var på ferie, og da de kom hjem, var jeg sammen med dem og mine søskende.

– Jeg har været i familieland i en måned, og der blev jeg mindet om, hvor meget jeg minder om mine forældre.

– Puha ... jeg kan se mig selv rigtig meget i dem, lyder det grinende fra skuespilleren.

– Det er selvfølgelig mest godt, men jeg føler mig desværre også som en reproduktion af de dårlige mønstre og vaner, de har.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_ylva.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

– Sådan en plante havde mine forældre også ved deres flygel. Der kan man bare se, hvor meget jeg minder om dem, afslører Ylva. (Foto: Peter Grosen)

Klar til forpligtelser

Selv om Ditte nogle gange kan korse sig, når hun gentager sine forældres mønstre, så er der også visse punkter, hvor hun gerne vil gøre dem efter – nemlig at få en livspartner.

– Jeg har været single de sidste par år, men indtil da har jeg altid haft en kæreste.

– Jeg har nydt at være alene og passe min egen biks. Men nu vil jeg gerne have nogle flere forpligtelser, siger hun.

Efter at have valgt at fokusere på sig selv i nogle år er hun igen klar til at mærke parforholdets fordele og ulemper.

– I serien blev jeg mindet om, hvor meget éns partner kan påvirke éns humør.

– Det er både godt og dårligt at lukke en så langt ind i sit liv.

– En partner kan gøre en glad og ked af det på en måde, som man ikke kan opleve, hvis man er alene, siger Ditte.

Du kan følge ”Hånd i hånd” på TV3 og Viaplay torsdag kl. 21.

Sponsoreret indhold