Britney gør det igen: Ved ikke hvor hun er
Det er ikke altid lige nemt at være Britney Spears, og slet ikke når hun bliver sendt på en større Europaturné med koncerter hele sommeren.
For anden gang på turnéen fik frk. Spears nemlig den by hun optrådte i galt i halsen.
Det skete, da hun forleden optrådte i Blackpool i England.
- Hvad så Birmingham, nåede Britney at råbe ud til publikum, inden hun indså sin fejl.
- Jeg mener Blackpool, råbte hun efterfølgende, skriver DailyMail.
Det pinligste ved Britneys lille fejl må være, at hun fra scenen kunne se det velkendte Blackpool Tower, hvor navnet "Blackpool" står tydligt skrevet.
Til Britneys forsvar skal det dog siges, at hun optrådte i Birmingham dagen før.
Hun var i øvrigt ikke den eneste, der fik byen galt i halsen. Sangeren Pitbull, der var Britneys opvarmning, troede han var i Liverpool.
Det er ikke første gang på hendes turné, at Britney kludrer rundt i, hvor hun er.
Da hun tidligere på sommeren optrådte i den britiske badeby Brighton, måtte hun spørge en af sine dansere, hvor hun var henne.
Midt i showet blev popsilden i tvivl om, hvilken by hun optrådte i, og hun prøvede ganske diskret at spørge en af sine dansere: - Hvor er vi? Danseren svarede: - Brigthton Pride. Og selvom det nok var meningen, at den samtale ikke skulle kunne høres, så blev den alligevel opsnappet af sangerens mikrofon, før Britney igen henvendte sig til publikum med et: - Hva' så, Brighton Pride?! Britney har haft en travl sommer, der også har sendt hende en tur forbi Danmark. Udover at give koncerter i hele Europa, så har hun også brugt tiden på at se flere storbyer sammen med sønnerne Jayden James og Sean Preston. Artiklen fortsætter efter billedetSe billeder fra Britneys koncert på årets Smukfest i galleriet herunder