Nyheder14. september 2018

Christiane og Sarahs ligheder: Værter og veninder

De to ”Vild med dans”-værter Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller har både vrikket og tørret rumpe samtidig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_schaumburg-muller_og_sarah_grunewald.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Musikermænd og små sønner, og så har de rystet røv for Nik & Jay.

Sarah Grünewald og 36-årige Christiane Schaumburg-Müller har ikke kun det til fælles, at de ser hamrende godt ud og er værter for TV2’s populære fredagsprogram ”Vild med dans”.

De er også begge gift med en mand med rytme i kroppen. 34-årige Sarah Grünewald er gift med dj’en Rasmus Backhaus, som hun faldt pladask for for lidt over fem år siden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_og_rasmus_backhaus.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kort før Sarah Grünewald blev vært for ”Vild med dans” for fem år siden, mødte hun også 43-årige Rasmus Backhaus. (Foto: Thomas Laursen)

Værtskollegaen Christiane Schaumburg-Müller er gift med musikeren L.O.C. De blev gift i 2012, siden gik de fra hinanden, men i 2016 fandt de atter sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane-schaumburg-muller0.jpg
 Foto: Aller Media

39-årige L.O.C. og Christiane har sammen sønnen Constantin. Hun har tidligere fortalt, at kærligheden til hendes rappende mand er blevet meget større, efter at hun så ham i rollen som far. (Foto: Aller Media)

Samme år blev de forældre til sønnen Constantin, som blev født i september 2016.

Bleskift og det med at have en lille pilfinger i huset er noget, Sarah Grünewald kan sætte sig ind i. Hun blev nemlig også mor i 2016 til sønnen Louis.

– Vi klikker supergodt. Vi er begge forældre, og hun er superkreativ og arbejder hårdt. Så på mange måder står vi begge for det samme, sagde Sarah Grünewald, da det kom frem, at de skulle være værtskollegaer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_claus_elming_christiane.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

49-årige Claus Elming er færdig som vært i ”Vild med dans” og erstattet af to kvinder. Han nåede at være vært i 11 år. (Foto: Dan Mariegaard)

Ryster røv

Det er ikke første gang, de to har samme arbejdsgiver. Før værtskarrieren var Sarah Grünewald model, mens Christiane tjente en del af sine penge som professionel danser. Dengang blev de begge hyret til Nik & Jays musikvideoer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nik_og_jay.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Begge værtinder har medvirket i Nik & Jays musikvideoer. (Foto: Dan Mariegaard)

Mens Christiane rystede røv i musikvideoen til ”Boing!”, agerede Grünewald blikfang i videoen til ”I Love Ya”.

De to labre kvinder kan opleves hver fredag hele efteråret, når TV2 blænder op for den 15. sæson af ”Vild med dans”.

Sponsoreret indhold