Sådan fik Noah Centineo sit ar i ansigtet
Netflix-stjernen Noah Centineo smelter lige nu hjerter verden over, og fans af den 22-årige stjerne vil vide, at han har et ret markant ar i sit ansigt.
I et nyt interview med Buzzfeed fortæller han, hvordan han fik det.
- Jeg blev angrebet af en hund. Jeg blev angrebet, da jeg var seks år gammel af en mastiff. Han rev hul i mit ansigt, så du kunne se mine tænder, mine gummer og hele vejen til min tunge på den anden side. Der var et stort hul, fortæller han til Buzzfeed.
Hunden, der bed Noah, var bare en hvalp.
- Hunden vidste ikke, hvad den gjorde. Jeg husker, at han bed ud efter mig, og at den blev hevet væk fra mig. Den vidste ikke, hvad der skete. Nogle spurgte, om jeg syntes, at den skulle aflives, fortæller Noah, der dog ikke syntes, at hunden skulle straffes.
- Jeg græd og sagde: "Nej, han vidste ikke, hvad han gjorde", fortæller Noah.
Dermed fik hunden altså lov til at leve videre.
Efter oplevelsen købte Noahs forældre en hund til familien, så han igen kunne blive tryg ved at være omkring hunde.
Artiklen fortsætter efter billedet
Noah Centineo er for tiden aktuel i hele to Netflix-film.
"To all the boys I've loved before" har haft premiere, mens filmen "Sierra Burgess is a loser" har premiere i morgen.
Det har selvfølgelig fået ungersvendens popularitet til at stige enormt.
Forleden afslørede han så, hvordan drømmekvinden skal være.
Du skal dog ikke regne med, at du kommer til at se ham på datingapps som Tinder, Happn eller lignende.
- Jeg vil langt hellere møde en tilfældigt. Om det så er mig, der er ude og lave noget, jeg elsker, fordi hvis du laver noget, som du elsker, og du møder en, som laver noget, som de elsker, så laver I begge noget, I elsker, det samme sted. Så er oddsene for, at I kan lide de samme ting stor, fortalte Noah.
For den 22-årige stjerne er det vigtigt, at drømmekvinden går op i sig selv.
Han tænder nemlig på, hvis en kvinde tager sig af sig selv både mentalt og emotionelt. Hun skal også have god hygiejne og generelt have det godt med sig selv.