Nyheder12. september 2018

Julie Berthelsen flytter: Farvel Jylland

Den 39-årige sangerinde Julie Berthelsen rykker tilbage til Sjælland, efter at hendes bedre halvdel, håndboldspilleren Minik, har skiftet klub.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie_berthelsen_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

For få uger siden havde Julie Berthelsens seksårige søn Casper Nanoq første skoledag i Odder – men det er ikke meget tid, han får med sine nye skolekammerater.

Til oktober skifter familien, der også tæller toårige Sia, nemlig den jyske muld ud med en tilværelse på Sjælland, efter at sangerindens forlovede, den 33-årige håndboldspiller Minik Dahl Høegh, har skrevet kontrakt med 1.-divisionsklubben Ajax København.

– Jeg havde forestillet mig, at vi skulle give Casper et stabilt første skoleår, fordi alt andet i vores liv sjældent er hamrende stabilt. Den stolthed må vi lige æde, siger Julie Berthelsen, da SE og HØR besøger hende i hjemmet.

– Det er jo ikke første gang, han flytter, og det er ikke ensbetydende med, at det er nemmere eller federe – men han er skøn, fordi han er sådan lidt: ”Nåh, okay!”, lyder det om sønnen.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet …

Parrets søn Casper Nanoq startede for nogle uger siden i skole. Nu får han snart nye klassekammerater, når familien rykker til Solrød Strand. (Foto: Instagram (Julie Berthelsen))

Vemodigt, men godt

Sangerinden kalder det vemodigt at skulle forlade byen, hvor de har boet de seneste to år. Børnenes faster bor i nærheden, og Julies islandske hest står fem minutter i bil fra hjemmet.

– Det minder en lille bitte smule om Grønland. Man er meget i naturen, og alle kender alle. Man er også ret tryg ved at lade ungerne cykle i skole selv eller tage til fodbold selv, fortæller skønheden, som dog overordnet set er glad for, at de nu rykker østpå.

– Alle vores venner og resten af den familie, vi har, er derovre. Men den største faktor har været, at Minik har skiftet klub. Faktisk er han væk 70 procent af tiden. Jeg kan godt sige god for at pendle og køre flere tusind kilometer for at arbejde, men hvis vi er to om det, er det ikke optimalt i min optik – for børnene og familien. Nu hvor han er så meget væk … Hvis det skulle fortsætte, måtte jeg ofre endnu mere, og det har jeg heller ikke lyst til.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie_berthelsen_m_familie.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I 2016 sammen med Minik Dahl Høegh og deres børn, Casper Nanoq og Sia, som fylder tre til oktober. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Julie Berthelsen har fået au pair

Parret har derfor lejet et hus i Solrød Strand syd for København de næste to år – samme længde som Miniks nye kontrakt.

– Der er rigtig mange ting, der bliver nemmere ved, at vi flytter tilbage. Jeg tror, at størstedelen er noget emotionelt for mig. Det fedeste bliver, at jeg ”får trygheden tilbage” på den måde, at Minik i teorien vil kunne aflevere (børnene, red.), hente, tage til træning og tage hjem og putte.

– Det betyder, at det ikke kommer til at stresse mig, når jeg skal af sted og være væk i flere dage. Faktisk bliver det meget nemmere. Og de dage, hvor det ikke kan lykkes ham, har vi Kath og resten af vores netværk, siger Julie, som henviser til Kathleen, der er familiens au pair fra Filippinerne, som de har haft siden december.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/julie_berthelsen_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– I slutningen af sidste år var jeg virkelig stresset, lyder det ærligt fra Julie Berthelsen, som skulle passe både musikkarrieren og radiojobbet på P4. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg fortryder så inderligt, at vi ikke tog den beslutning for mange år siden. Men man har haft de der forbehold – at det var en speciel ting, at vi ville blive én mere, og at det koster lidt. Men hun er guld værd! jubler sangfuglen.

– Én ting er, at huset ikke skal vælte om ørerne på mig, for så får jeg stress – men at stå og vide, at der altid er en, der kan hente, er meget, meget rart.

Kreativ igen

Da Julie i vinter var stresset, havde hun en ”kreativ blokade”.

– Det gjaldt det hele – både nye ideer, tanker, ønsker, drømme, musik og tekster, siger hun.

Men det hjalp deltagelsen i Kanal 4’s ”Nærkontakt” – som blev sendt for nylig – hende ud af.

– Det fik samlet alle de stykker, som havde trukket sig fra hinanden, og så var der en kugle af lys inden i mig. Jeg tænkte: ”Okay, så kører vi!”. Da jeg kom hjem på hotellet den aften, sad jeg og tegnede og skrev ned til min smykkekollektion, forklarer Julie, som rundt om halsen bærer et af ”MyEnergy by Julie”-smykkerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/julie_berthelsen_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Med et af ”MyEnergy by Julie”-smykkerne om halsen. (Foto: Dan Mariegaard)

Sang og musik fylder stadig meget i stjernens liv.

– De sidste par måneder har jeg skrevet rigtig mange sange og skal være en del i studiet de næste par måneder.

Sponsoreret indhold