Julie Berthelsen vil tilbage til Grønland
Den 39-årige sangerinde Julie Berthelsen og hendes forlovede, den 33-årige håndboldspiller Minik Dahl Høegh, drømmer om, at deres børn skal prøve at bo i Grønland, som de også selv gjorde som børn.
– Vi taler om det rigtig tit – det har vi faktisk gjort, alle de år vi har været sammen, siger Julie, da SE og HØR besøger hende i hjemmet i Odder.
– Tiden nærmer sig mere og mere, fordi det hele har kommet an på Miniks håndbold – hvornår hans karriere var færdig. Det er jo noget, han selv bestemmer, men der er jo også en vis aldersgrænse for, hvor længe man kan blive ved i den sport. Så det nærmer sig – og mit bedste bud er, at det ligger mellem to og fire år fra nu.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
(Foto: Instagram (Julie Berthelsen))
Minik Dahl Høegh har skrevet kontrakt med 1.-divisionsklubben Ajax København. Derfor flytter parret og deres to børn, sønnen Casper, der startede i skole for nogle uger siden, og datteren Sia på to år, tilbage til Sjælland.
Lige nu bor den lille familie i Odder syd for Aarhus, hvor Minik har haft kontrakt indtil nu.
Julie Berthelsen dropper radiojobbet
Fra medicinstudiet til "Popstars"
Medicinstudiet bragte i 2000 Julie fra Nuuk i Grønland til Aarhus efter et kort ophold i Norge. I 2002 deltog hun i "Popstars", og hun har siden helliget sig musikken.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I 2016 sammen med Minik Dahl Høegh og deres børn, Casper Nanoq og Sia, som fylder tre til oktober. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Men savnet til Grønland er vokset med årene for den dansk-grønlandske sangerinde, og det er ikke første gang, hun fortæller herom:
- Vi har tit talt om det faktum, at ingen af os i vores voksne liv faktisk har boet hjemme i Grønland. Det er noget, vi uden tvivl gerne vil prøve. Drømmen har egentligt også været, at vores børn skulle have en barndom og vokse op i Grønland, som vi selv gjorde, for at få det hele med, sagde Julie Berthelsen i november 2017.