Mie Moltke måtte google sin partner for at finde ud af, hvem han var
Mie Moltke er en af de mest af erfarne professionelle dansere i "Vild med dans", og hun har efterhånden danset med en lang række store stjerner.
Hun har fx danset med Thomas Buttenschøn, Hans Pilgaard, Jokeren og Peter Mygind.
I år skal hun så danse med Adam Duvå Hall, der var bare et lille problem, da Mie og Adam mødte hinanden for første gang.
Mie vidste nemlig ikke rigtigt, hvem han var.
- Jeg vidste godt, at jeg havde set ham før. Jeg var faktisk lige ude og google ham bagefter, fortalte Mie til SE og HØR, da der blev afholdt pressemøde på årets "Vild med dans".
Overfor Adam glattede hun dog lidt ud.
- Men jeg kunne godt genkende dig, fortalte Mie.
Hun var i øvrigt blevet meget glad, da hun så, at hun skulle danse med Adam. Han lignede nemlig en fyr, der havde en rigtig dansekrop.
For Adam var det et lykkeligt øjeblik, da han blev matchet med Mie.
- Det var absolut drømmedamen, og det viste sig også hurtigt at holde stik, fortalte han ved pressemødet.
Se interviewet med Mie og Adam herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Adam Duvå Hall har både været radio- og TV-vært. Han har blandt andet været vært på "Jeopardy", "Fristet" og "Dansk Melodi Grand Prix".
Udover Adam Duvå Hall, så er håndboldspiller Lars Christiansen, skiløber Laila Friis-Salling, TV-vært Emil Thorup, bagekone Rosa Kildahl, sanger Emmelie de Forrest, rapper Lucy Love, skuespiller Simon Stenspil, tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, skuespiller Molly Egelind og TV-vært Signe Lindkvist med i årets "Vild med dans".
Se alle nydanserne i galleriet herunder