Hollywood26. marts 2015

Se videoen: Her bryder Harry Styles sammen

Torsdag aften optrådte bandet for første gang som kvartet
Af af
Torsdag aften optrådte bandet for første gang som kvartet
Torsdag aften optrådte bandet for første gang som kvartet
 Fotos: YouTube og AOP



Onsdag blev på alle måder en følelsesladet og sørgelig dag for fans og medlemmer af One Direction.

Den dag kom det nemlig frem, at det næstyngste medlem Zayn Malik forlader bandet efter fem år.

Nyheden kom, mens bandet befinder sig i Østasien i forbindelse med deres verdensomspændende turné - og trods den chokerende nyhed valgte de fire tilbageværende bandmedlemmer - Louis, Harry, Niall og Liam - alligevel at gå på scenen i Jakarta, Indonesien onsdag aften.

LÆS OGSÅ: Zayn forlader bandet: Her er hele One Directions udtalelse

Koncerten blev dog en følelsesmæssig affære for flere af medlemmerne - blandt andre Harry Styles, som ikke kunne holde tårerne tilbage, da bandet for første gang officielt optrådte som et band bestående af fire - og ikke fem - medlemmer. I videoen, som du kan se herunder, kan man således se, hvordan 21-årige Harry Styles adskillige gange tørrede tårer væk, mens han gik rundt på scenen.

Koncerten blev spillet på Gelora Bung Karno Stadium i det sydlige Jakarta, og trods de sørgelige omstændigheder lykkedes det alligevel bandet at få fyret op for stemningen, mens de blandt andet sang hitsangene 'Best Song Ever', 'Night Changes' og 'What Makes You Beautiful'.

LÆS OGSÅ: Medie: Zayn brød med 1D over telefonen

Pop-drengene skrev torsdag aften en længere udtalelse på deres Facebook-side, som har næsten 37 millioner fans:

- Efter fem fantastiske år har Zayn Malik besluttet at forlade One Direction. Niall, Harry, Liam og Louis vil fortsætte som en kvartet og vil se frem til de kommende koncerter på deres verdensturné samt indspilningen af deres femte album, som efter planen skal udgives senere på året.

Se videoklippet fra koncerten i Jakarta her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold