Hollywood9. september 2018

Ariana Grande bryder tavsheden efter ekskærestens død

Sangerinden Ariana Grande har endelig brudt tavsheden, efter ekskæresten Mac Miller døde fredag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263638_001.jpg
 Foto: MEGA

Ariana Grande har endelig brudt tavsheden omkring ekskæresten Mac Millers alt for tidlige død.

Ikke med ord, men med et billede af Mac Miller, som hun har lagt på Instagram.

På billedet kan man lige ane spidsen af et par sko, som menes at være Arianas.

Den unge sangerinde har valgt at slå kommentarfeltet på billedet fra.

Flere amerikanske medier mener at vide, at det er, fordi flere fans er kommet med negative kommentarer mod Ariana efter Mac Millers død

Artiklen fortsætter efter billedet

Arianas billede af Mac Miller kom blot få timer efter, at hendes manager Scooter Braun også havde sendt en sidste hilsen til Mac Miller.

- Du vil blive savnet, og du er væk alt for tidligt. Hvil i fred, Mac, skriver Scooter Braun på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Rapperen Mac Miller døde fredag af en overdosis.

Dødsfaldet skete blot halvanden måned før, at Mac Miller skulle ud på en større turné i USA.

Efter det tragiske dødsfald har Mac Millers familie udsendt en pressemeddelelse, hvor de begræder stjernens alt for tidlige død.

- Malcolm McCormick, kendt og elsket af fans som Mac Miller, er tragisk gået bort i en alder af 26 år. Han var et skinnende lys i verden for sin familie, venner og fans. Tak for alle jeres tanker. Vær sød at respekter vores privatliv. Der er ikke yderligere detaljer om dødsårsagen på dette tidspunkt, skriver familien i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega272034_003.jpg
 Foto: MEGA

Ariana Grande og Mac Miller sammen. (Foto: MEGA)

Mac Miller var indtil i foråret kæreste med Ariana Grande.

Efter bruddet fortalte Mac Miller, hvordan han havde det.

- Livet er stressende. Så selvfølgelig er det en stressende tid. Du ved, jeg var forelsket i en. Vi var sammen i to år. Vi arbejdede os igennem gode og dårlige tider, stress, og alting. Og så sluttede det, og vi rykkede begge videre, og det er så simpelt, fortalte han i et interview i juli.

Sponsoreret indhold