"Gift ved første blik"-Carsten: Jeg er rastløs
Brandmester, ejer af en campingplads og gør-det-selv-mand.
Carsten Jensen fra DR’s ”Gift ved første blik” har mange jern i ilden.
– Der er fuld fart på hele tiden. Sådan har jeg det faktisk bedst, siger Carsten, da SE og HØR besøger ham på hans campingplads i Skælskør på Sydvestsjælland.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Jeg er dårlig til at slappe af. Selv når jeg spiser, spiser jeg dobbelt så hurtigt som andre. Det er en gammel vane fra dengang, jeg kørte ambulance – bedst som man kom hjem og skulle til at spise, gik signalet altid på ambulancen, siger Carsten, som med egne ord ikke kender til stress. (Foto: Mikael Rieck)
– Jeg kunne sagtens bare nøjes med mit job i brandvæsenet, men jeg er rastløs på mine fridage – og så vil man gerne have noget at rive i, fortæller han.
Derfor har han i nu fire år stået i spidsen for Skælskør Nor Camping. Samtidig har han bygget et nyt hus, som han selv har boet i – og har til det kunnet trække på den tømreruddannelse, han har med i bagagen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om han har en campingplads, tager Carsten ikke selv på camping. – Men jeg elsker at gå rundt og snakke med de forskellige, lyder det fra brandmesteren, som selv bor i et hus i nærheden af pladsen. (Foto: Mikael Rieck)
Ung far – og bedstefar
På privatfronten har den charmerende ”Gift ved første blik”-deltager også haft travlt.
Ægteskabet i det populære program er nemlig hans tredje.
”Gift ved første blik”-Camilla sælger sin brudekjole
– Jeg har to lange ægteskaber bag mig. Min første kone mødte jeg som 15-årig. Vi blev skilt i 97, forklarer Carsten, som har tre døtre på henholdsvis 34, 33 og 24 år med sin første hustru.
Der gik ikke lang tid efter skilsmissen, før Carsten igen blev ramt af Amors pil.
– Jeg mødte Marianne på en skiferie i Norge et halvt år efter ... i stedet for lige at være single i en periode. Men jeg faldt pladask for hende, lyder det om hans 2. hustru, med hvem han har en søn på 17.
”Gift ved første blik”-Camilla har fundet en ny fyr
I en alder af 54 kan Carsten også allerede kalde sig bedstefar til to, hvoraf den ældste er 14.
– Jeg var 20 år (da jeg blev far, red.), og min datter var 20 år, da hun fik mit barnebarn. Så hvis mit barnebarn også er 20 år, bliver jeg sgu oldefar, inden jeg går på pension, lyder det med et grin.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Drømmekvinden for mig er en selvstændig kvinde, som også har fart på – en, der ligesom jeg selv har gang i alle mulige ting. Jeg tror, det ville være svært for mig at være sammen med en, der bare gik hjemme, siger Carsten, som i programmet bliver smedet sammen med Eva, der er coach og bor i Solrød. (Foto: DR)
- Jeg brød mig ikke om det
Børnene meldte ham til
Det var Carstens børn, som på en ferie i Thailand fik den idé, at han skulle medvirke i ”Gift ved første blik”.
– Da vi var der, sagde de: ”Far, vi skal også have fundet en pige til dig!”, siger Carsten, som en aften fik at vide, at de nu havde meldt ham til programmet.
– Jeg havde ikke set en eneste udsendelse og anede ikke, hvad det var. Næste dag skrev de tilbage fra ”Gift ved første blik”: ”Det er sødt af jer piger at melde jeres far til, men han skal selv gøre det”. Og så sad vi om aftenen alle sammen og meldte mig til.
"Gift ved første blik" kan ses på DR1 hver onsdag kl. 20.00.