Hollywood11. september 2018

Robert Pattinson: Klar til endnu en "Twilight"-film

I år kan den første "Twilight"-film fejre 10-års jubilæum, og Robert Pattinson ville ikke tøve med at spille vampyren Edward Cullen igen, hvis han fik muligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega246189_001.jpg
 Foto: MEGA

For ti år siden og fire år frem smeltede han millioner af pigehjerter som vampyren Edward Cullen i fem "Twilight"-film.

Og spørger man stjernen selv, så er den nu 32-årige skuespiller Robert Pattinson klar til atter at indtage rollen som evigt ung teenage-vampyr.

- Jeg talte bogstaveligt talt lige med min agent om det, fortæller Pattinson i et interview med magasinet Variety.

- Al den tid, jeg har brugt på at smøre mig ind i fugtighedscreme, jeg er klar til at spille 17 år med det samme. Klar! Jeg har fundet Botox frem! Jeg kan sagtens gøre det, lyder det fra skuespilleren, der tydeligt joker om, at han som 32-årig kan spille en evigt ung 17-årig vampyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/hnphotos001871.jpg
 Foto: MEGA

Robert Pattinson til "Twilight"-premiere med Kristen Stewart i 2011. Parret dannede også par privat, indtil hun i 2012 blev taget i at være ham utro. Foto: MEGA

"Twilight"-filmene, hvor vampyren Edward forelsker sig i den dødelige pige Bella, havde en kæmpe fanskare, men mange gjorde også grin af serien, fordi den var meget sukkersød og pladderromantisk.

- Hver gang nogen siger, at "Twilight" er deres "guilty pleasure", så er det mere, du siger "guilty", men du mener bare "pleasure", slår Pattinson fast om serien, der gjorde ham verdenskendt.

Til november kan den første "Twilight"-film fejre 10-års jubilæum, men Pattinson føler slet ikke, der er gået så lang tid:

- Det føles helt sikkert ikke, som om der er gået 10 år, indrømmer skuespilleren.

- Jeg føler, at jeg mentalt stoppede med at udvikle mig omkring det tidspunkt, da jeg startede med at indspille de film, så det føles som om, der ikke er gået en eneste dag, lyder det fra briten.

De fem "Twilight"-film udkom fra 2008 til 2012 og havde en samlet indtjening på svimlende 8,8 mia. kr.

Sponsoreret indhold