Kendte14. september 2018

Sanne Salomonsens kærlighed: Musikalske mænd

Rockmamaen Sanne Salomonsen har haft en del forhold i sit liv, og flere af mændene er selv noget ved musikken.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sanne_salomonsen_og_mats_ronander.jpg
 (Foto: Polar)

Hun har ikke alene været gift med musikken, men har også valgt musikere som ægtefæller og kærester i en stor del af sit liv.

Sanne Salomonsen var bare 19 år, da hun i 1975 fik papir på den ni år ældre bassist Bo Stief. Nogen stor bryllupsfest blev det ikke til, for de skulle jo op for at spille sammen i studiet næste morgen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_salomonsen_og_bo_stief.jpg
 (Foto: John Jørgensen)

Hun var kun 19 år og strålede af lykke, da hun i 1975 blev gift med bassisten Bo Stief på Søllerød Rådhus. Stief derimod vægrede sig ved at være med på billederne: – Det har jo ikke noget med musik at gøre, sagde han. (Foto: John Jørgensen)

Selv om hun var ung, var det helt naturligt at blive gift:

– Alt, hvad jeg har gjort, har jeg gjort ud af lyst og af naturlighed. Jeg har levet i en del forhold, og det har alt sammen været rigtigt. I hvert fald mens det stod på, sagde hun i ”Her er dit liv” på DR i 2011.

Sannes mange mænd

Parret blev skilt i 1980, og herefter var hun i nogle år sammen med Morten Kærså fra Sneakers, inden hun i 1985 blev gift med svenske Mats Ronander.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_salomonsen_og_morten_kaersaa.jpg
 (Foto: Ole Buntzen)

Morten Kærså, som i dag er 60 år, og Sanne Salomonsen var par i fem år. (Foto: Ole Buntzen)

Hun og den to år ældre sanger og guitarist Mats Ronander mødte hinanden på Café Opera i Stockholm, hvor hun var i forbindelse med et filmprojekt, og tre måneder senere strøg de på rådhuset sammen.

Lykken skinnede på dem i 1988, da de fik sønnen Victor Ray, men fire år senere gik de hver til sit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_salomonsen_mats_ronander_og_victor_ray.jpg
 (Foto: Willy Henriksen)

Da Victor Ray var helt lille, var han med sine forældre Mats Ronander og Sanne Salomonsen ude på spillejob. (Foto: Willy Henriksen)

Siden var hun i fem år kæreste med trommeslageren Peter Schiøtz, som døde af kræft sidste år i en alder af 50 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/peter_schioetz_og_sanne_salomonsen.jpg
 (Foto: Jacob Ljørring)

Med kæresten Peter Schiøtz i 1995. (Foto: Jacob Ljørring)

Der har været stribevis af andre mænd, deriblandt i dag 60-årige Thomas Eje, som jo også må siges at være noget ved musikken.

Har du knaldet Helmig?

I 1989 indrømmede Sanne Salomonsen over for SE og HØR, at Thomas Helmig ”sover her af og til”, og i vinter fyrede 55-årige Thomas Blachman op under rygtet om, at de to havde haft en affære. Noget klart svar fik han dog ikke.

– Har du egentlig knaldet med Thomas Helmig? spurgte han under en ”X Factor”-audition.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_helmig_og_sanne_salomonsen.jpg
 (Foto: John Jørgensen)

Thomas Helmig og Sanne Salomonsen i 1989. (Foto: John Jørgensen)

Sanne Salomonsen havde svært ved at bevare masken:

– Du er uartig, svarede hun grinende og tilføjede:

– 80’erne var skønne. Vi havde travlt med alt muligt … andet end det, vi måske skulle have travlt med.

Ifølge 53-årige Thomas Helmig er de pissegode venner, og det har de altid været.

Bedst at være bedstemor

I dag prioriterer hun højest at være noget for sin familie. Sønnen Victor Ray er musiker og spiller ofte sammen med sin mor, men hvad der er endnu bedre: Han har gjort hende til farmor to gange – til Mingus på seks og Maggie på to.

– Det er så fantastisk at få børnebørn. Det er så guddommeligt fantastisk! Man ved ikke, at den form for kærlighed eksisterer, før man sidder med sit barn i armene. Og når så éns eget barn så får børn ... Jamen, det kan slet ikke beskrives. Det er det største, fortalte hun til ALT for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/victor_ray_sanne_salomonsen.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

30-årige Victor Ray sang og spillede for sine forældre, da Sanne Salomonsen var hovedperson i ”Her er dit liv” på DR i 2011. (Foto: Dan Mariegaard)

I dag bor Sanne Salomonsen alene på sin stråtækte bondegård i Gilleleje i Nordsjælland med sine hunde, og det nyder hun, fortalte hun videre:

– Livet er bare lettere. Jeg skal ikke diskutere med nogen. Jeg gider ikke noget bøvl i min dagligdag. Jeg hører til den slags moderne kvinder, der har valgt at leve alene. Og jeg har det s-u-p-e-r fedt.

Sponsoreret indhold