Nyheder18. september 2018

Overvejede at tage sit eget liv

Erik Brandt var så ked af det, da konen Margit var syg af KOL, at han overvejede at gøre en ende på sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/erik-brandt_1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Modemanden Erik Brandt mistede tilbage i 2011 sin elskede kone Margit.

Hun havde i flere år lidt af lungesygdommen KOL.

Margit Brandt fik sygdommen konstateret i 2006, og fem år senere døde hun altså af den.

Men selvom hendes liv måske kunne være blevet lidt længere, hvis hun var stoppet med at ryge, så lagde hun ikke cigaretterne på hylden.

- Hun holdt ikke op med at ryge og heller ikke at drikke hvidvin. Det var svært. Vi var så tæt bundet sammen, vi var som én person. Alt, hvad vi oplevede, oplevede vi sammen. Når hun blev syg, blev jeg det også. Så det var ikke nogen god tid, fortæller Erik Brandt i bogen "Modeskaber", der udkommer den 27. september.

Det var rygningen, der i sidste ende tog livet af Margit Brandt, fortæller enkemanden Erik i bogen.

- Hun gav op. Hun stoppede ikke med at ryge, og det var det, der slog hende ihjel, fortæller Erik Brandt i bogen.

Det var faktisk så slemt, at selvom Erik sagde til sin hustru, at hun skulle stoppe, kunne han finde hende i køkkenet om natten, hvor hun røg under emhætten. Eller bag et træ i haven.

- Det gav bestemt nogle gnidninger mellem os. Jeg var meget ked af det over det, faktisk var jeg ved at tage mit eget liv. Men det var ikke nok til at få hende til at stoppe, fortæller Erik i bogen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sh-394290.jpg
 Foto: Aller Media

Erik og Margit Brandt. (Foto: Aller Media)

Margit Brandt blev kun 66 år gammel og efterlod sig sin mand Erik Brandt samt døtrene Emilie og Julie.

Margit Brandt oprettede i 1966 sit eget designfirma i København sammen med Erik Brandt, som hun blev gift med samme år. Parret nød stor succes i modebranchen op gennem 1970'erne og 1980'erne, hvor de åbnede filialer i Schweiz, Japan, Hong Kong og New York. Bogen "Modeskaber", der handler om Margit Brandts liv, udkommer den 27. september på Lindhardt & Ringhoff.

Sponsoreret indhold