Nyheder24. september 2018

Trodser lægens råd: Christian Stadil rejst til Japan

Hummel-bossen Christian Stadil var knap udskrevet fra Riget, før han stod med en pakket kuffert i Københavns Lufthavn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_stadil.jpg
 (Foto: Aller Media)

Hummel-bossen fik for få uger siden konstateret borrelia og er kommet på penicillinkur.

Selv om lægen rådede Christian Stadil til at blive hjemme og passe på sig selv, er han alligevel drønet en tur til Japan for at passe sit arbejde.

– Han er jo ustoppelig. Lægen prøvede at fraråde ham at tage af sted, men han fik alligevel overtalt hende til, at det var okay, griner fru Alice.

Han har det ifølge hustruen okay, men hun er nu alligevel lidt bekymret for hans helbred.

– Lægen siger, at de fleste kommer sig 100 procent, men Christian har modtaget mange mails fra folk, som fortæller, at de har døjet med symptomer som træthed i flere år efter behandlingen, så jeg er lidt bekymret for, hvor længe der går, før han er helt rask.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_stadil_og_alice_brunsoe.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

De stærke smerter forhindrede heldigvis ikke ”Løvens hule”-investoren i at have et brag af en bryllupsfest, da han for nylig giftede sig med 32-årige Alice Brunsø. (Foto: Dan Mariegaard)

Stadil er for travl til lægen

Trods stærke smerter i ryggen, som holdt erhvervsmanden vågen ti nætter i streg, søgte han ikke lægehjælp.

– Det er en kombination af, at han troede, det var endnu en diskusprolaps, og at han har haft vanvittig travlt på arbejdet, fortæller Alice, som til sidst tvang ham til lægen.

– Han har ansvaret for tre børn, så jeg synes, han skylder dem at passe på sig selv, lyder det kærligt, men bestemt fra den nybagte viv.

Det er ikke mere end et par uger siden, Alice og Christian sagde ja til hinanden, men selv om symptomerne var slemme, gik det heldigvis ikke ud over den store dag.

– Det tror jeg ikke, han tænkte så meget over. Der var i hvert fald ikke noget at mærke på ham, siger Alice.

Sponsoreret indhold