Nyheder21. september 2018

Micki skal giftes med Michael: Får hinanden i møllen

Micki Cheng, kendt fra "Den store bagedyst" og "Ultras Sorte Kageshow", afslører flere detaljer fra sin kommende bryllupsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/micki.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Tidligere i dag kom det frem, at Micki Cheng, der fik sit gennembrud efter sin deltagelse i 2015's "Den store bagedyst", skal giftes med kæresten gennem 10 år, Michael Nielsen.

Og det er en tydeligt lykkelig Micki, der fortæller mere om den store dag, som falder den 10/10, som er parrets 10-års dag.

- Vi havde sgu aldrig tænkt, vi skulle være sammen så længe. Dengang vi fandt sammen var jeg 19, og han var 22, og så jokede vi lidt med, at hvis vi nogensinde skulle være sammen i så lang tid, så blev vi sgu da bare gift, når vi havde været sammen i 10 år, fortæller Micki om "frieriet".

Så nu fanger bordet?

- Så fanger bordet lidt. Men det er selvfølgelig på den gode måde.

Parret har hverken planer om at tage på rådhuset eller en tur ned af kirkegulvet.

- Vi bor i Norddjurs Kommune, så der har vi simpelthen lejet en lille mølle. Vi skal giftes i en mølle. Så kommer der en fra giftefoged-kontoret og vier os der. Så bliver der serveret et lille glas champagne og et stykke kage, og så tager vi hjem til Michaels forældre og spiser aftensmad. Så det bliver noget helt, helt intimt noget kun for forældre og søskende, fordi det netop er en onsdag, forklarer Micki Cheng til SE og HØR, der også tilføjer, at parret vil holde en større fest, når vejret er bedre til sommer.

Bryllupskagen kommer Micki naturligvis selv til at stå for.

- Det skal være en helt klassisk bryllupskage med marcipanomslag og så selvfølgelig blomster, og så tænker jeg, den skal bestå af en tung mazarinbund, og så skal der måske være en eller anden kompot, om det skal være æble eller skovbær, det ved jeg ikke endnu, og så skal der være noget hvis chokolade, fortæller den tidligere bagedyst-deltager.

Ultra-værten forsikrer, at han til trods for, at det kan være stressende, gerne vil stå for sin egen bryllupskage:

- Er der en kage, jeg gerne vil lave, så er det en bryllupskage til nogen, der er forelskede. Og så er det til mig selv, det er til os, så vil jeg RIGTIG gerne.

Micki Cheng er fra næste uge aktuel i "Ultras sorte bageshow".

Sponsoreret indhold