Se billederne: Signe Vadgaard gift
Fodboldfabrikken i Odense dannede meget passende rammerne, da Canal 9's superliga-vært i går blev gift med sin kæreste Cathrine.
I marts offentliggjorde Signe Vadgaaard, at hun havde friet til sin kæreste, og i går blev parret så gift.
Under hashtagget #signeogcat har nogle af gæsterne delt billeder fra den store dag.
Artiklen fortsætter under billederne.
Det var i marts, at Signe Vadgaard delte med verden, at hun havde friet til sin kæreste.
Hun og kæresten Cathrine nød solen på Zanzibar i Tanzania, og med udsigt til palmer og turkisblåt hav blev de to kvinder forlovet. Det afslørede sportsværten selv på sin Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Hun sagde ja, skrev TV-værten til billedet af en hånd med en diamantring og antydede, at det altså var Signe selv, der havde været på knæ for kæresten Cathrine.
TV-værten Signe Vadgaard må undvære kæresten under OL: Forfærdeligt
Artiklen fortsætter under billedet.
I et interview med ALT for damerne fortalte Signe Vadgaard, hvordan hun sprang ud som lesbisk for åben mikrofon, da hun var radiovært på P3.
Hun sprang ud i 2014 i forbindelse med, at morgenværterne på P3 ville lave gimmicken "Go' Morgen P3 springer ud for Putin".
- Vi ville gerne lave et statement og give alle homoseksuelle en stor krammer, og det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke sagde noget, når jeg nu var med på holdet, fortalte Vadgaard dengang til ALT for damerne.