Hollywood21. april 2015

John Travolta forsvarer Scientology

Han har været medlem af bevægelsen i 40 år – og der bliver spekuleret i hvilke hemmeligheder, der holdes på for filmstjernen
John Travolta mener, at Scientology reddede hans liv
John Travolta mener, at Scientology reddede hans liv
 Foto: All Over Press



De udnytter deres medlemmer ved at true, manipulere og overvåge dem, ligesom de også frarøver dem deres penge.

Nogenlunde sådan er udlægningen af religionen Scientology i den nye, kritiske dokumentarfilm "Going Clear: Scientology and the Prison of Belief".

LÆS OGSÅ: John Travolta: Scientology reddede mit liv

Men skuespilleren John Travolta, der har været medlem af Scientology-kirken i 40 år, mener, at filmen tegner et helt forkert billede af religionen, forklarer han i tv-programmet "Good Morning America".

LÆS OGSÅ: Derfor fik Geggo på Scientology-skole

- Når noget fungerer virkelig godt, bliver det et mål for kritik. Jeg har elsket hvert minut, jeg har været en del af Scientology, og det samme har min familie. Det er smukt. Jeg har reddet liv ved hjælp af min religion, og jeg har reddet mit eget liv adskillige gange, fortæller Travolta.

Travolta er et af de største kendis-trækplastre, Scientology kan mønstre, og i dokumentaren hævdes det, at skuespilleren får kæmpestore beløb af kirken for at promovere religionen.

LÆS OGSÅ: Jennifer Lopez: Vil overlade børn til Scientology-skole

På samme måde spekulerer folkene bag dokumentarfilmen også på, om Travoltas positive tone over for Scientology stammer fra, at han er bange for at melde sig ud, fordi kirkens ledere kender til alle hans hemmelige skeletter i skabet.

Sponsoreret indhold