Kronprinsens ven bruger formue på sommerhus: Værsgo’ Frede
Da dronningens veninde Susanne Heering i 2016 solgte sit luksussommerhus på Hans Olriks Vej i Tisvildeleje, gik en kongelig tradition fløjten.
Det var nemlig her, Mary og Frederik sammen med deres børn holdt af at tilbringe en del af sommeren.
Nu har Frederiks barndomsven og Susanne Heerings søn Peter Heering sørget for, at traditionen med de kongelige somre i Tisvildeleje kan genoptages.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Peter Heering og kronprinsen er naturligvis også jagtkammerater. (Foto: Claus Poulsen)
Den 51-årige it-direktør har betalt ti millioner kr. for et toplans feriehus på 228 kvadratmeter i den nordsjællandske kendisenklave.
Træhuset fra 1910, som har tilhørt LEGO-milliardæren Sofie Kirk Kristiansen, ligger på en 2446 kvadratmeter stor grund, bekvemt trukket tilbage fra hovedgade og strand, så privatlivet er sikret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stråtagsidyl for ti mio. kr. (Foto: Peter Grosen)
Marys hofdame: Ugens brandert
Meget praktisk har Peter Heering og hans kone Caroline Heering – hun har i øvrigt arbejdet som hofdame for Mary – i forvejen et stort sommerhus på den anden side af vejen.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.