Lisbet Dahl: Sådan begyndte det hele

Beedle dee, dee dee dee ... two ladies, nynner hun automatisk, da hun træder ind ad døren til Aalborg Teater.

På dette teater begyndte det hele for Lisbet Dahl, og minderne vælder automatisk frem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Efter at jeg var blevet optaget, var der en uge til, at jeg skulle begynde. Jeg kunne være taget hjem, men jeg blev. Jeg var så genert, at jeg ikke turde gå ud. Men efter tæppefald listede jeg mig herop ad snirklede omveje. ”Hvem er det, der sidder der?”, blev der råbt, og så røg jeg ned. (Foto: René Schütze)

Her blev hun elev på skuespillerskolen i 1965 og havde efterfølgende mange store roller, blandt andet i ”Cabaret”, som ovennævnte melodi stammer fra.

– Jeg drømte virkelig om at få den ene af de to kvinderoller, som synger ”beedle dee, dee dee dee”, så stor var min skuffelse, da rollerne blev slået op, og mit navn ikke figurerede ud for en af dem, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Ihhh, jeg går bare lige rundt og mindes. Hernede var den lille sal, hvor jeg spillede mit første teater. Nu er der garderobe. Og der lå købmanden, hvor vi kunne få på klods. Det er et lille teater, så jeg kan godt forstå, de gerne vil flytte, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke: ”Åhh nej! Hvad skal der så være her?”. (Foto: René Schütze)

Du kan godt

– Så kig da lidt højere op på listen, sagde en af de andre.

Og der, øverst oppe, stod der Sally Bowles – Lisbet Dahl.

– Jamen det kan jeg da ikke ...

– Jo, du kan, sagde Ebbe Langberg, som var chef på teatret. Typisk ham. Altid at give en større og større roller og udfordringer. Han var fantastisk. Alle burde have en chef som ham, fortæller Lisbet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

-Deroppe på loftet boede jeg en kort tid sammen med tre-fire andre, efter at jeg var blevet optaget på skuespillerskolen. Jeg havde ingen penge og var bange for at fare vild, hvis jeg gik ud i byen. Min far sendte knækbrød og syltetøj til mig, fortæller Lisbet fra Aalborg Teaters baggård, hvor der er udsigt til tag boligen. (Foto: René Schütze)

Som en dronning

Det var også Ebbe Langberg, som en dag tog hende under armen og med over på byens fineste hotel, Phønix, til en omgang østers.

– Det var magisk. Vi var næsten de eneste i restauranten, og jeg følte mig som en dronning og har lige siden elsket østers, fortæller Lisbet.

Siden er hun kommet på teatret for blandt andet at holde foredrag, og hver gang er det en ganske særlig oplevelse for hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

”Har du aldrig fået østers?”, spurgte Ebbe Langberg og tog mig med herover på Hotel Phønix til østers og porter med citronvand. Den dag følte jeg mig som en dronning, fortæller Lisbet og nyder, at det agtværdige gamle hotel ligner sig selv fra dengang. (Foto: René Schütze)

Tiden fløj

– Det var jo hele min debut inden for teater, og starten på mit ungdomsliv. Det var også i de år, jeg fik mine tre første børn. Fødeafdelingen lå lige rundt om hjørnet, og kontoret, hvor man skulle hente børnepenge, lå i teatrets baggård.

Artiklen fortsætter under billedet ...

fter at have boet på Aalborg Teaters loft en kort overgang flyttede Lisbet ind på førstesalen i en villa i Vejgaard, derefter til Gug, og da hun havde mødt Lars Høy, fik de og børnene Jacob, Louise og Martine en bolig på godset Langholt, hvor de boede, indtil de flyttede til København i 1973. (Foto: Svend Aage Kühl)

– Det hele var inden for rækkevidde, og sådan er det egentlig stadig med Aalborg, lyder det fra den populære skuespiller.

– Jeg var betaget af det hele. Humoren, kammeratskabet, og hvordan der blev passet på én.

– Alting fløj af sted for mig.