
Se klippet: Khloé Kardashian får veer midt i kærestens utroskabsskandale

Der er skrevet side op og side ned om Tristan Thompsons utroskab, men det er først nu, at Khloé Kardashian, 34, i de kommende afsnit af "Keeping Up With the Kardashians" lader os komme helt tæt på den periode, hvor hun fødte sin datter midt i, at hendes kæreste blev taget i at være hende utro.

"Keeping Up With the Kardashians" er nået til midt i sæson 15, og derfor er der netop blevet offentliggjort en trailer for, hvad fans kan forvente at se af drama resten af sæsonen - og det er ikke småting.
I den et minut og 40 sekunder lange trailer ser vi Kim Kardashian sige:
- De har en anden video af ham.
Hun hentyder til, at der tilbage i april kom op til flere videoer frem, der dokumenterede, at Tristan Thompson hyggede sig med adskillige damer, der ikke var hans kæreste.
I klippet ser vi også, at Kim bestemt ikke er begesjtret for, at hendes lillesøster bliver ydmyget af sin basketspiller-kæreste.
- Jeg har unfollowed ham. Jeg hader ham. Det er jeg ikke ked af at sige, lyder det fra Kim.

Khloé vil tale ud om Tristans utroskab i "Keeping Up With the Kardashians"
Traileren viser også Khloé Kardashian, der gør klar til at føde hende og Tristan Thompsons datter.
- De ting jeg kan kontrollere, bliver jeg nødt til at kontrollere, fortæller Khloé og det kaos, der hersker i hendes liv.
Herefter ser vi Kim og Kourtney, der tager til lufthavnen for at flyve til Cleveland, hvor Khloé skal føde.
- Jeg håber, alle når frem i tide, fortæller Khloé i traileren.
Se traileren herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Du kan se "Keeping Up With the Kardashians" på hayu (link fjernet).