Bookmaker ikke i tvivl: Farvel til Michael og Lucy i "Vild med dans"
I sidste uge sneg de sig udenom, men i aften skal Michael Olesen og Lucy Love i omdans, hvis du spørger den danske bookmaker hos Bet25.
Den farvestrålende rapper og sidste års sejrsherre leverede et brag af en samba sidste fredag, og de imponerende rytmer reddede parret fra et tidligt exit.
Men nu går den ikke længere.
- Lucy skal virkelig levere en god præstation, hvis hun ikke skal havne i omdans. For selvom hun faktisk danser bedre end mange af sine konkurrenter i bunden af favoritfeltet, tyder det på, at hun ikke har populariteten med sig. Derfor er hun meget afhængig af dommernes stemmer, og det afspejler sig naturligvis også i vores odds, siger Morten Olsen, der er oddschef hos Bet25.
Til aftenens dansebal skal Michael og Lucy danse quickstep, som - med al respekt - næppe er lige så farverig og fængende som sidste uges samba. Og det taler ikke til dansemakkernes fordel, da de i den grad har brug for seernes stemmer.
"Vild med dans"-deltager smed tøjet
Oddset på at Michael og Lucy ryger ud ligger på 1.50.
Emmelie går igen
Forventningerne er heller ikke store til Emmelie de Forest og Frederik Nonnemann, som i følge Bet25's kyndige oddssættere ender i omdans for anden uge i træk.
- Emmelie har slet ikke levet op til omverdenens forventninger, og uge efter uge er hun bare droslet længere og længere ned af favoritstigen. Dansemæssigt ligger hun egentlig solidt placeret i midterfeltet, og på den bekostning burde hun slet ikke at være i farezonen. Til gengæld har hun ikke den samme opbakning fra seerne som eksempelvis Lars Christiansen og Rolf Sørensen, og derfor tyder det på, at hun endnu engang skal ud og kæmpe om videre deltagelse i konkurrencen, udtaler Morten Olsen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Foto: Thomas Laursen
Og netop midterfeltet er Emmelie og Frederik udemærkede godt klar over er et særdeles farligt sted at ligge.
- Så glemmer folk pludseligt at stemme, også ender vi i omdans, sagde den tidligere Eurovision-vinder til SE og HØR i sidste uge.
Sådan fik Rolf Sørensen styr på "Vild med dans"-nerverne
Det taler dog til det smukke pars fordel, at de skal danse samba i aften. I den anledning kunne man på Frederik Nonnemanns Instagram se en teaser for aftenens dans, hvor Emmelie viser, at hun i den grad kan finde ud af at bevæge bagdelen.
Oddset på at Emmelie de Forest og Frederik Nonnemann ryger ud af "Vild med dans" i aften ligger på 2.60.
Se billeder af samtlige deltagere i dette års "Vild med dans" i galleriet nedenunder: