Nyheder29. september 2018

Trods kæmpe creme-koks: Overraskende slutning i Bagedyst-premiere

Premieren i årets ”Den store bagedyst” blev ikke uden dramatik, da kagecremen koksede hos flere af amatørbagerne. Også flere fik kritik for finishen og selve afbagningen. Alligevel kom dommerne med en noget overraskende udmelding til slut
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kage_0.jpg
 (Foto: DR)

Panikken har allerede fundet vej til årets udgave af ”Den store bagedyst”. I aftenens premiereafsnit havde flere af de håbefulde amatørbagere således mere end svært ved at få styr på kagecremens konsistens.

Aftenens hemmelige udfordring var den klassiske othellolagkage, og dommerparret, konditor Katrine Foged Thomsen og kokken Markus Grigo, mener, at det netop er en kage, som enhver amatørbager bør mestre.

Alligevel havde flere af deltagerne store problemer.

Særligt Albert havde store problemer med at få en tyk nok kagecremekonsistens. Resultatet blev, at hans kage klappede fuldstændig sammen blot få minutter før, at de skulle træde væk fra deres kager.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kaen.jpg

Albert forsatte med at pynte kagen, selv om den var slet og ret uspiselig. Foto: DR

Alberts othellolagkage var så jammerlig, at Katrine og Markus end ikke ville sætte tænderne i den.

Peters othellolagkage endte på en andensidste plads, mens Elissas othellokage heller ikke var til UG. Dommeren Markus proklamerede, at man nærmest skulle have fat i et sugerør for at nyde den alt for tynde kagecreme.

Også Kristoffer måtte sande, at han ikke havde bestået othellolagkage-udfordringen.

Hans lagkage var også ved at falde sammen, og i et forsøg på at redde den havde han overpyntet den med flødeskum.

- Vedkommende har måske gjort sig selv en bjørnetjeneste, lød det fra Markus, inden Katrine konstaterede, at ”bundene heller ikke var så luftige”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bagedyst.jpg

Årets første udfordringer var tørkager, othellolagkage og en kage med fondant. Foto: DR

Men selv om flere af deltagerne altså endte helt i bunden med deres halvsjaskede kager, valgte Katrine og Markus, ganske overraskende, at sende alle videre. Det var ellers meningen, at den første amatørbager skulle have forladt teltet lørdag aften.

Der var også positive ord til flere af amatørerne.

Nogle fik nærmest kun lutter ros – både for deres tørkager, deres othellolagkager og for deres mesterværker, der skulle symbolisere dem selv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/emil_1.jpg

Emil med sit mesterværk, som han kaldte Scenetæppet. Foto: DR

Særligt Bagedystens helt unge deltager Emil – der med sine 16 år er den yngste i bageteltet nogensinde – fik ros, og han endte da også med at løbe med årets første mesterbagerforklæde.

Sponsoreret indhold