Nyheder30. september 2018

Døde pludseligt: Kim Larsen var klar med mere musik

Den nu afdøde musiker samt bandet Kjukken skulle efter planen have at indspille nye sange, før sygdom kom i verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_larsen_skanderborg.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det kom som et chok, da Kim Larsen i begyndelsen af 2018 meldte ud, at han var blevet ramt af kræft.

Og chokket er endnu større i dag, hvor det kom frem, at Kim Larsen er død i en alder af 72 år.

Lægerne var ellers optimistiske på den gamle hankats vegne i løbet af foråret.

Efter sommerens koncerter - sidste gang på Skanderborg Festival onsdag den 8. august - tydede alt på, at Kim Larsen var klar til flere melodier og masser af udsolgte koncerter.

Så sent som den 26. august var hans band Kjukken da også helt klar på mere musik.

De skrev de på deres facebook-side.

- Vi samles igen over efterår og vinter, hvor vi begynder at arbejde i øvelokalet med Larsens nye sange. Der er pt. ingen nye koncertplaner, men så snart det bliver planlagt, offentliggører vi det på denne side.

Der var altså planer om både flere koncerter og ikke mindst nye sange fra Kim Larsen, men bandet og nationalskjalden nåede desværre ikke så langt.

Hvem ved, måske var der en ny klassiker som "Fru Sauterne", "Rita" eller "Kvinde Min" på vej?

Der er dog også nogle, der mener, at turneén i år var et planlagt farvel til hans elskede publikum.

Dan Rachlin udtalte tidligere i dag på TV 2, at han mener, at Kim Larsen brugte sine sidste koncerter som en sidste hilsen til de mange fans, der har fulgt ham og hans karriere gennem de seneste årtier.

Selv om musikeren tryllebandt hele Danmark med sin fantastiske musik, bliver det kun de allernærmeste, der får mulighed for at sige farvel til ham.

Kim Larsen skal således stedes til hvile i allerdybeste stilhed.

Sponsoreret indhold