Nyheder2. oktober 2018

Det skal Peter Møller lave nu

TV-værten Peter Møller slipper ikke fodbolden i sit nye job
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter-moeller-02102018.jpg
 Foto: Jonas Svenningsen/DR

Vi var mange fodboldinteresserede, der begræd, da den tidligere landsholdsspiller Peter Møller kvittede sit job hos Danmarks Radio på 'Fodboldmagasinet', da programmet flyttede fra DR-byen på Amager til DR i Aarhus.

Han fortalte selv på Instagram i april i år, at det efter en årrække var slut i DR.

- Sidste pressefoto på Danmarks Radio for denne gang, er taget. Efter 7 fantastiske år med de bedste og mest inspirerende kollegaer, har jeg valgt at stoppe på DR, når min nuværende aftale udløber til september, indledte han teksten til sit billede. Her fortalte han også, hvad hans sidste måneder i DR skulle bruges på. - Heldigvis venter der en kanon afslutning på min DR tid. Jeg følger selvfølgelig Fodboldmagasinet og sæsonen til dørs, ser frem til at sætte det sidste aftryk på de 3 VM optaktsprogrammer“Møller og Kimer i Rusland”, og glæder mig ustyrligt til at være jeres vært på sommerens VM-slutrunde, skrev værten.
Den gang vidste han ikke, hvad han skulle lave efter DR. - Jeg ved endnu ikke hvad fremtiden bringer, men hvis den bliver lige så god som tiden på DR, så er det ikke så ringe endda, afsluttede Peter Møller sit opslag. Men nu er hans fremtid afklaret, og han bliver i fodboldens verden, men desværre må vi undvære hans kompetente fremtoning på skærmen, da det nye job ligger uden for TV-verdenen. Peter Møller skal være fodbolddirektør i Dansk Boldspil Union (DBU). Det fortæller unionen i en pressemeddelelse. Peter Møller skal stå for elite-afdelingen i tæt samarbejde med landstræner Åge Hareide. - De danske fodboldlandshold og vores talentarbejde går rigtigt godt i disse år, men vi ønsker konstant at forbedre os og styrke organisationen. Med Peter Møller får vi en person, der selv har været aktiv på højeste plan og som samtidigt har både personlighed og leder-egenskaber, så han kan gå forrest i udviklingen af dansk fodbold, siger administrerende direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer, der glæder sig over scoringen af Møller. Og Peter Møller selv kan heller ikke få armene ned. - Fodbold er og bliver den største sportsgren – både for spillere og fans. Det har jeg selv oplevet både som spiller og senere som studievært. Jeg glæder mig til at bidrage til den fortsatte udvikling af dansk landsholdsfodbold og dansk fodbold samlet set. Jeg er selv et produkt af breddefodbolden og spillede som dreng i LKB Gistrup lidt udenfor Aalborg og har siden spillet i de største klubber i Danmark. Jeg kender betydningen af fodboldens fødekæde og har selv været med hele vejen. Mine største fodboldoplevelser er med landsholdet til VM i 1998, og jeg har i den grad fulgt mit hjerte i valget af dette job, siger Peter Møller. DBU breakede nyheden om ansættelsen i et tweet. Det kan du se herunder:

Sponsoreret indhold