Sådan har "Paradise"-Caroline tabt 10 kg
Caroline Petersen, der dukkede op på TV-skærmen for første gang i "Paradise Hotel 2016", og siden har deltaget i "Divaer i junglen" på TV3, har kæmpet med ekstra 10 kg på sidebenene.
Men nu afslører realitydeltageren på sin blog, at hun har taget kampen mod de overflødige kilo op.
- Jeg har skulle lægge ører til enormt mange kommentarer på min vægt, og jeg tror faktisk, at for mit vedkommende er det det mest omdiskuterede emne omkring mig på nuværende tidspunkt, fortæller Caroline på sin blog, hvor hun også afslører, at hun har tabt 10 kg.
Realitydeltageren fortæller, at hun ikke har svedt i fitnesscenteret:
- Jeg har aldrig været den store tilhænger af motion. Jeg synes, det er så kedeligt og ensformigt. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne lide det, men det gør jeg bare ikke, erkender bloggeren.
Caroline Petersen efter vægtøgning: Skal ikke i fitnesscenteret
I stedet har Caroline tyet til at tælle kalorier.
- Hvis man vil tabe sig, er det vigtigste faktisk at være i kalorieunderskud. Jeg brugte en app til at holde styr på, hvor mange kalorier jeg indtog, og så sørgede jeg for at være lidt i underskud hver dag og samtidig spise sundt og varieret, afslører hun.
Siden da er det gået slag i slag, fortæller den tidligere "Paradise Hotel"-deltager.
- For mig gik det vildt stærkt. Kiloene raslede af mig, og det gjorde også, at min motivation for at blive ved forblev. For det kræver virkelig motivation. At gå på slankekur er ikke ligefrem sjovt. At starte på slankekur er nok det hårdeste skridt at tage. Hvis man er vant til at spise alt det, man elsker, og pludselig fra den ene dag til den anden skal vende helt om på ens vaner, er det svært. Jeg er dog meget stædig, og jeg tænkte, at nu måtte der ske noget, skriver hun på sin blog.
Så dårligt går det med "Paradise"-Carolines vægttab
Selvom hun har smidt mange kilo, er Caroline ikke fanatisk:
- Livet skal ikke være én stor slankekur, så tag alt med måde. Tag det hele i det tempo, der fungerer for dig. Det skal nok komme, så længe man gør en indsats.