Forsidefruer4. oktober 2018

Sarah Louise siger farvel til "Forsidefruer": Jeg er SÅ færdig med de tøser

I aften er det sidste gang, vi ser Sarah Louise i "Forsidefruer"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180908dm_the_voice_18_i_tivoli_059.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

I fire sæsoner har vi fulgt den populære blogger Sarah Louise i "Forsidefruer", men i aften er det slut.

Der ruller det sidste afsnit med Sarah Louise nemlig over skærmen på TV 3.

I et klip fra aftenens program, som du kan se herunder, er Sarah Louise helt afklaret med, at "Forsidefruer" er et afsluttet kapitel.

Mens de andre forsidefruer mødes til en forsoningsfrokost, holder bloggeren sig langt væk.

- Der er intet som helst i verden, der kan få mig til at komme til den frokost i dag. Jeg vil hellere køres ned af en lastbil, slår Sarah Louise fast.

Sarah Louise har det sidste lange stykke tid ikke lagt skjul på, at hun ikke kan udstå de andre forsidefruer.

- Jeg er SÅ færdig med de tøser i den her konstellation, konkluderer hun.

Forsidefruen afslører, at især to af hendes TV-kolleger ikke falder i hendes smag - for at sige det mildt.

- Jeg har jo ikke rigtig et problem med at være i rum med nogen af pigerne, udover Janni og Amalie. De er simpelthen en farlig kombo, man ved aldrig, hvad der kan ske, når de to er i rummet, fortæller hun.

Sarah Louise fortæller også, at hun ser frem til at lægge "Forsidefruer" bag sig.

- Jeg har ikke rigtig meget lyst til at bruge en aften sammen med dem. Nogensinde. Ever. Resten af mit liv. Til den dag, jeg dør, slår hun fast.

Allerede i sommer afslørede Sarah Louise, at fjerde sæson blev hendes sidste.

TV 3 har allerede fundet en afløser i form af den tidligere model Karina von d'Ahé, som vi kommer til at møde i femte sæson.

Se Sarah Louise sige farvel til "Forsidefruer" i klippet herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sæsonafslutningen på "Forsidefruer" sendes i aften kl. 20 på TV3 og kan også ses på Viaplay.

Sponsoreret indhold