Larsens hustru: Tak for den kæmpe kærlighed
Kim Larsen hustru Liselotte takker nu hele Danmark for den enorme støtte og kærlighed, som familien har modtaget i kølvandet på spillemandens død søndag i sidste uge.
Det sker på Kim Larsens hjemmeside, hvor Liselotte har delt et takkebrev til Larsens mange fans.
Her skriver Liselotte på vegne af hele familien:
- Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kim Larsen med Liselotte, som han blev gift med i 2001. Foto: Aller Media
- Intet kan hjælpe med at hele den altoverskyggende store sorg der har ramt os, men alle de smukke ord og hilsner, alle de smukke blomster, arrangementerne til ære for Kim rundt i landet og ikke mindst den dybe respekt og den smukke stilhed, der er blevet udvist os foran Kims og mit og drengenes hjem, har varmet os alle og har været meget, meget smukt at opleve, skriver Liselotte med hentydning til de tusindvis af blomster, der sirligt er blevet placeret flere steder rundt om i landet, særligt i København og Odense, hvor Kim Larsen boede gennem sit liv.
Artiklen fortsætter under billedet...
Allerede søndag begyndte der at blive lagt blomster ved indgangen til Kim Larsen og Liselottes lejlighed i Odense. Foto: Aviaya Hansen
Liselotte er dog ikke i tvivl om, at hendes spillemand ville have rynket på næsen over synet af blomsterhavet til ære for ham:
- Også selvom Kim selv ville have råbt “STOOOOP NU” for længst, og så tilføjet: “Man giver ikke en mand blomster”, skriver Liselotte slutteligt i sin takkehilsen.
Kim Larsen mødte Liselotte Kløvborg under en turné i 1994, og det slog straks gnister mellem de to.
På det tidspunkt var Kim Larsen stadig gift med Hanne Quist. Kærligheden til Liselotte var dog så stor, at Kim Larsen tog telefonen og ringede hjem til Hanne og proklamerede, at han ikke kom hjem igen.
I stedet flyttede han til Odense sammen med Liselotte, og parret boede i en beskeden lejlighed frem til spillemandens død sidste søndag.
Artiklen fortsætter under billedet...
Liselotte og Kim mødte hinanden på en turné i sommeren 1994. Foto: Aller Media
Kim Larsen og Liselotte sagde ja til hinanden i Kim Larsens dåbskirke i Kerteminde i 2001 og fik sammen sønnerne Hjalmer og Lui.
At parret nærede stor kærlighed til hinanden frem til det sidste er ingen hemmelighed. I denne uge fortalte enn dansker ved navn Steen om sit møde med Kim Larsen denne sommer.
Han mødte dem på Odense Universitetshospital, hvor Kim Larsen var i forbindelse med sit sygdomsforløb.
Med sig havde Kim Larsen sin elskede hustru Liselotte. Og det var deres kærlighed til hinanden, som Steen bemærkede og blev rørt af.
Steen fortalte tidligere på ugen til BT, at Liselotte ”nussede og pudsede” om sin syge spillemand.
- 'Sidder du ordentligt? Er det for varmt? Skal du have trøjen af? Skal du have den på?' Hun tog sig virkelig af ham. Deres kærlighed var så ægte, som det kan være. Det er der ingen tvivl om, fortalte Steen til BT.
Han blev så rørt over hustruens kærlige gestus, at han ikke kunne lade være med at påpege, at hr. Larsen vist havde sig en dejlig hustru.
Kim Larsen vendte sig mod Steen og sagde kækt:
- Ja, og jeg tror sgu endda, hun elsker mig.
Artiklen fortsætter under billedet...
De seneste år gik Kim Larsen med stok. Foto Aller Media
Selv om Kim Larsens helbred havde skrantet længe, håbede den aldrende gavflab på at lave mere musik.
Så sent som den 26. august var hans band Kjukken helt klar på mere musik.
De skrev de på deres Facebook-side.
- Vi samles igen over efterår og vinter, hvor vi begynder at arbejde i øvelokalet med Larsens nye sange. Der er pt. ingen nye koncertplaner, men så snart det bliver planlagt, offentliggør vi det på denne side.
Der var altså planer om både flere koncerter og ikke mindst nye sange fra Kim Larsen, men bandet og nationalskjalden nåede desværre ikke så langt.
I kølvandet på hans dødsfald har kendte som såvel ikke kendte danskere hyldet ham. Særligt én hyldest er blevet flittigt delt. Den rørende hyldest er skrevet af Thea Pedersen, der alene brugte Kim Larsens egne ord til at hylde ham.
Du kan læse eller genlæse hendes rørende farvel til spillemanden herunder.
Artiklen fortsætter under billedet...
”Med forlov. Mine damer og herrer. Tiden står stille på vejen. Et sanseløst sekund. Tik tik. Og blip-båt.
Tiden den er gået. Med raske vingeslag. Det er lang tid siden den første dag. Det var i 1949 eller cirka deromkring. Lige fra dengang da jeg var lille, hvor pelargonierne blomstred’ – og det gør de gudskelov endnu. Fra dagen før, hvor jeg kun var en lille tøs. Men venner det blev vi. Lovede hinanden troskab. Min spillemand blev du. Som en gammel soldaterkammerat. Smukke unge mennesker, som sammen ku lægge verden ned og ofte tog universet med.
Artiklen fortsætter under billedet...
Vi satte fodspor på Dronning Louises bro. På tårnets top. Midt på Strøget. Aldrig pæn i tøjet. På Haveje og på byens hotel og altid midt om natten, hvor den slet, slet ikke fik for lidt. Som hvileløse hjerter ud af byen langs med vandet, hvor vi kyssede lidt bl.a.. Og jeg glemte det var vinter, hver gang du sang om hyacinter.
Og nu er jeg forklædt som voksen. Men du er stadigvæk dig selv. Din stemme er forsvundet. Men du består alligevel.
Du kom flyvende med storken til dette gudsforladte sted. Nu er du forsvundet over Langebro. En tidlig søndag morgen. Ud i det blå, ud til verdens ende. Med masser af succes og alt der hørte til. Nu blinker solen i dit bakspejl. Og bag dig snesevis af horn der tuder.
Artiklen fortsætter under billedet...
Selvom min verden er blevet kold og forladt, vil jeg finde trøst i din legendariske skat. For du er stadigvæk akkurat lige så smuk, som allerførste gang, du kyssede mig. Så du og jeg går stadigvæk. Hånd i hånd med Irma-hønen og hverandre.
Måske jeg bliver en smule sentimental. Det har altid været sådan og det bli’r det nok ved med, tror du ikke? Men altid vil jeg mindes dine sange. Altid vil jeg huske din lyrik. En hankats liv er forbi. Du har hvisket Danmark godnat. Vi kysser dig på gensyn du.
Så i aften vil jeg lægge mig på min sovesofa. Og lytte til din musik. Til mine tanker de får vinger, som jeg kan flyve på. Ligesom de tusinde andre. Der gør det samme i nat. Sammen. Alene og forladt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Du tænder nok en smøg, der hvor Mælkevejens grænsebom står åben, og hvor himlen stråler som det klareste rav. Så giv dem sang og musik i de dødes land. Giv dem fuglefløjt og bægerklang. Fest og farver hele natten lang. Giv dem kærlige kys og en duft af jasmin og et strejf af en håbefuld dråbe. Du levede i går. Og klokken slår og slår. Jeg ta’r i morgen med.
Tak for dansen. Min pianomand