Hollywood10. oktober 2018

Kylie Jenner har fået lavet større læber - igen!

Makeup-mogulen har igen fået filler i sine famøse læber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image_0.jpeg
 Foto: Instagram Stories / kyliekjenner

Der sker så meget med Kylie Jenners læber, at de nærmest burde få deres eget realityshow.

Den 21-årige milliardær afslørede i går på sin Insta-story, at hun atter har fået lavet sine læber mere fyldige.

Kylie Jenner, der i februar blev mor til datteren Stormi, tog ellers en pause fra de midlertidige lip fillers, da hun var gravid, men nu er hun tilbage ved sprøjten.

Tirsdag takkede hun Pawnta Cosmetic Dermatology i Beverly Hills for at "komme hende til redning med en genopfriskning af læberne sent i nat".

Kylies nye læber følger i kølvandet af, at hun for blot nogle måneder siden afslørede, at hun havde fået fjernet fyldstoffet i sine læber.

Afsløringen kom fordi, Jenner lagde et billede af hende og veninden Anastasia Karanikolaou op på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hendes mange følgere lagde straks mærke til, at hendes læber så mere naturlige ud.

- Jeg har fået fjernet mine fillers, skrev Kylie som svar i en kommentar.

Kylie har tidligere fortalt, hvorfor hun til at starte med valgte at få lavet sine læber større.

- En fyr, jeg datede, sagde til mig: "Dine læber er simpelthen så små, så jeg troede, at du ville være dårlig til at kysse. Men det er du ikke", fortalte Kylie for et par årsiden til det amerikanske magasin Complex. Det gjorde Kylie usikker og ked af det. - Jeg følte pludselig, at alle fyrene kiggede på mine læber. Det var ikke rart. Jeg var ikke engang 17 år gammel. Derfor følte jeg ikke, at det var en god ide at fortælle det til medierne. Jeg var bange for at blive fordømt. Og jeg var bange for, at mine fans' forældre ville syntes, at jeg havde en dårlig indflydelse på deres børn, fortalte Jenner ligeledes i interviewet.

Sponsoreret indhold