Fedtfattig And: Anders Matthesen har tabt sig 18 kilo
Det går op og ned i showbiz, men det gør nålen på Anders Matthesens badevægt også.
Komikeren har en såkaldt elevatorvægt, men siden nytår har han altså holdt den under kontrol, så han står skarpt til premieren på sit jubilæumsshow ”Anden 25” den 24. oktober.
Anders Matthesen laver ny film
– Jeg er gået 16-18 kilo ned siden nytår, men nu har jeg lige været syg i en periode på fem uger, fordi jeg har kørt den lidt hårdt.
– Så nu er det hue på og varm te og holder lidt igen med armbøjninger, fortalte Anden, da han forleden fejrede en anden jubilar – nemlig TV2.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om hans nye show har premiere om lidt, har Matthesen ikke fastlagt sig på et endeligt manuskript til showet, men det tager komikeren med ophøjet ro. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Jokemageren har dog ikke levet fantastisk for at opnå det vilde vægttab.
– Nej nej, det er altid sådan, at man nogle gange om vinteren spiser suppe og wienerbrød og drikker nogle bajere, og andre gange tænker man: ”Nu skal jeg snart have badebukser på” – der er ikke andet i det.
Fie Laursen om Matthesen-bitcheri: Det var planlagt
Jokeren efter Anders Matthesens sviner: Klar til boksekamp
– Det gør jeg altid, siger Anders, som regner med, at kiloene nok ryger på igen.
– Det kører altid lidt op og ned, der er ikke noget nyt der, og det kommer til at vende igen. Sådan er det.