Albert om kage-kiks og exit: - Jeg havde ikke nok tid til at øve mig
Hans knækbrød var slet og ret uspiseligt. Drysset med alt for megen paprika og bagt med et glemt stykke plastik i dejen måtte Albert, 21, lørdag aften sande, at hans tid var kommet.
Dommerne valgte således at sende Albert hjem i ”Den store bagedyst”, og selv om han ærgrer sig, er Albert godt klar, at det var hans tur til at forlade teltet.
Han havde simpelthen begået for mange kagekiks.
Det fortæller han til SE og HØR:
- Jeg kunne godt se, at det var min tur til at ryge. Jeg havde ikke klaret det så godt i udfordringerne, så det var min tur til at forlade programmet. Det var selvfølgelig ærgerligt, jeg ville gerne have blevet og kæmpet videre, men det var fair at stemme mig ud, siger Albert.
Artiklen fortsætter under billedet...
Også Alberts othellolagkage kiksede fuldstændigt. Foto: DR
Han ved dog godt, hvorfor mange af kiks-svipserne opstod. Han havde nemlig slet ikke tid til at øve på sine bagninger, inden at han stod i teltet, mens kameraerne rullede.
- Jeg var ret presset undervejs. Jeg havde eksamener, og jeg blev student undervejs, og jeg havde arbejde. Det var også en af de faktorer, der gjorde, at jeg røg ud, da jeg gjorde. Jeg havde ikke tid til at øve mig derhjemme, forklarer Albert til SE og HØR og tilføjer blandt andet, at han kun havde nået at øve at bage sit knækbrød én gang.
Og knækbrødet fik hårde ord med på vejen fra de to dommere.
Så mange tusinde kroner brugte Andrea i Den store bagedyst
- Det var hårdt at få at vide, at mine knækbrød var uspiselige. Det var den bedømmelse, der var den hårdeste. At min othellolagkage flød sammen, kunne jeg grine ad, lige som med de andre kiks. Men det med knækbrødet gjorde altså lidt ondt på mig. Jeg havde ikke set den komme, siger Albert, der dog vidste, at han måtte nedprioritere sin elskede hobby med at bage og i stedet fokusere på sit studie:
Artiklen fortsætter under billedet...
Albert lavede flere graverende fejl i teltet. Foto: DR
- Min studentereksamen betyder jo det hele for fremtiden, så der var jeg jo nødt til at prioritere mit studie. Jeg havde nok ikke gjort mig så mange tanker om, at eksamenerne kunne lægge meget tæt på optagelserne, men det gjorde de så, og det gjorde jo også det hele lidt mere presset, siger Albert.
Heldigvis gik det godt til hans eksamener, og studentereksamen kom sikkert i hus. Han er netop begyndt at læse østeuropastudier, hvor han har valgt russisk som faglinje.
Bagedyst-Tobias ser ret godt ud
Overraskende slutning i Bagedyst-premiere
- Det er spændende. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg vil bruge min uddannelse endnu, men tænker, at det skal være noget arbejde inden for menneskerettigheder eller diplomati i Østeuropa. Det vil jeg hvert fald helt vild gerne, siger Albert, der også stadig finder kagerulle og bagepulver frem, når han har fri fra studiet.