Nyheder15. oktober 2018

Medina hegles ned: En forkvaklet selvparodi

Medinas nye album "Grim" bliver ikke taget særligt godt imod af anmelderne
https://imgix.seoghoer.dk/medina_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I fredags udgav Medina sit første dansksprogede album i mere end syv år, men det er ikke ligefrem noget, der bliver taget godt imod af anmelderne.

- Der er ikke meget H.C. Andersen over hendes sms-lyrik, skriver Jyllands-Posten blandt andet i deres anmeldelse af albummet "Grim"

Både BT og Ekstra Bladet giver kun popdivaen to stjerner for hendes nye musik.

- Medina er blevet en forkvaklet selvparodi. Hun er vist den eneste, der ikke har opdaget det, skriver Thomas Treo blandt andet i sin anmeldelse.

Faktisk mener Ekstra Bladets anmelder slet ikke, at Medina behøver at lave ny musik lige foreløbigt.

- Medina lyder fortabt, modløs og ude af stand til at finde ud af, hvad hun skal stille op med sig selv. Men når man rammer bunden, kan det trods alt kun gå en vej. Hun behøver ikke skynde sig med det næste album, skriver Thomas Treo i anmeldelsen. Hos BT mener man, at sangerens sangtekster ikke ryger over et niveau, der kan måle sig med folkeskolen. - De dagbogsagtige tekster, der kun sjældent hæver sig over folkeskoleniveau, pakkes skiftevis ind i sødsuppe og en mere opdateret klublyd (tænk Zayn eller Bieber), som på ’Hold mig fast’ og titelnummeret. Dog uden for alvor at gå i kroppen, skriver BT i deres anmeldelse. Artiklen fortsætter efter billedet
Hos Politiken kvitterer man med hele fire stjerner til Medina. Det er den eneste semipositive anmeldelse af hendes nye album. - Jeg ville ønske, at titlen "Grim" var mere mærkbar, men det grimme glimrer ved sit fravær, og i stedet får vi lov at stå og danse og skråle med på lækre sange om »mig’erne«, som jo i virkeligheden er os allesammen, når vi genkender os selv i Medinas beretninger om følelsen af bare gerne at ville elskes, skriver Lucia Odoom i sin anmeldelse.

Sponsoreret indhold