Kongelige16. oktober 2018

Royalt babyboom: Hertuginde Kates lillesøster har født

Pippa Middleton, hertuginde Kates 35-årige lillesøster, fødte i går sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega291167_002.jpg
 Foto: MEGA

I går bekræftede prins Harry, 34, og hertuginde Meghan, 37, at de ventede deres første barn, og i dag er der flere skønne babynyheder fra de britiske royale kanter.

Daily Mail kan fortælle, at Pippa Middleton, hertuginde Kates søster, i går fødte sit første barn - en dreng.

Hende og manden James Matthews' søn kom til verden mandag kl. 13.58 lokal tid, og guldklumpen vejede 3883 gram.

Pippa fødte i Lindo-fløjen på St. Mary's Hospital i Paddington i London. Det er det samme sted, hertuginde Kate har født sine tre børn.

Prins William og hertuginde Kates tre børn, prins George på fem, prinsesse Charlotte på tre og prins Louis, der er fem måneder gammel, har dermed fået en lille fætter.

I går - bare timer efter prins Harry og hertuginde Meghan havde offentliggjort deres kommende familieforøgelse - blev Pippa og hendes mand set ved fødegangen.

Manden slæbte på et par weekendtasker, så noget tydede på, at fødslen var ved at være oppe over.

- Alle er henrykte, og mor og barn har det godt, fortæller en kilde til Daily Mail.

Pippa Middleton, 35, og James Matthews, 41, blev gift sidste år den 20. maj.

Sponsoreret indhold