Nyheder17. oktober 2018

Kæmpe brøler i "Gift ved første blik": DR må trække afsnit tilbage

DR har se sig tvunget til at trække et afsnit af ”Gift ved første blik” tilbage, efter at kanalen blev gjort bekendt med, at man havde lækket en af deltagernes cpr-nummer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0271412.jpg
 (Foto: DR1)

En deltager i ”Gift ved første blik” har på beklagelig vis fået lækket sine fortrolige oplysninger, og DR har af den grund se sig tvunget til at trække et afsnit tilbage.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen kunne man i et afsnit af det populære datingprogram se deltageren Carstens cpr-nummer – og sådan en fejl må bare ikke ske, fortæller Sofia Fromberg, der er redaktør på det populære DR-program til Ekstra Bladet:

- I det øjeblik, vi bliver gjort opmærksomme på det, skal vi stoppe det. Vi fjernede programmet, og så fik vi det hurtigt rettet og sløret. Når sådan noget sker, tager vi det naturligvis meget alvorligt. Vi har efterfølgende også rettet henvendelse til produktionsselskabet, som har indberettet det til Datatilsynet, siger Sofia Fromberg til Ekstra Bladet.

Hovedpersonen Carsten blev dog gjort opmærksom på den uheldige brøler, før han blev kontaktet af DR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eva_og_carsten2.jpg
 (Foto: Snowman Production ApS/DR1)

Carsten og Eva på deres bryllupsrejse. Her begyndte det for alvor at gå galt for parret. Foto: DR

- Det er meget ubehageligt, at mine oplysninger er blevet delt på den måde. Jeg har været i dialog med DR, men de siger, at de ikke kan gøre andet end at beklage. Jeg synes dog alligevel, at det er for dårligt, og derfor har jeg en dialog med advokat, og vi er i gang med at finde ud af, hvad vi kan gøre herfra. Så for mig er sagen ikke slut, siger Carsten til Ekstra Bladet.

Sidste afsnit af ”Gift ved første blik” ruller over skærmen i aften, men her kommer vi dog ikke til at møde Carsten og hans TV-hustru Eva. Selv om parret virkede smaskforelskede under selve brylluppet, gik det hurtigt skævt mellem parret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/eva_og_carsten.jpg
 (Foto: Snowman Production ApS/DR1)

I et af afsnittene kunne man spotte Carstens cpr-nummer. DR har efterfølgende fjernet afsnittet og uploadet et nyt, hvor det personlige nummer er sløret. Foto: DR

Carsten mente, at matchet med Eva var dårligt, og han havde svært ved at se bort fra, at Eva blandt andet havde gigt og astma.

Eva på samme tid mente, at Carsten gav op for hurtigt.

Carsten har sidenhen fået en kæreste.

Hvordan det kommer til at gå de andre par, kan du se, når sæsonens sidste afsnit sendes i aften på DR klokken 20.

Sponsoreret indhold