Se klippet: Linse troede, hun skulle vie Geggo og Cengiz, men...
I aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” er Geggo og Cengiz på besøg hos Linse i Spanien.
Her har Linse startet et bed & breakfast-eventyr, og så tror hun også, at det er hos hende i Spanien, at Geggo og Cengiz vil holde deres bryllupsfest.
Men nu har Geggo og Cengiz besluttet, at de i stedet vil holde brylluppet hjemme i Danmark.
I aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” skal Geggo og Cengiz så overbringe den dårlige nyhed, og derfor allierer de sig med lige dele charme og pandekager.
Dog skal de også fortælle Linse, at hun ikke skal vie dem – noget der ellers var planen. Og særligt den nyhed falder ikke i god jord hos Linse, der lidt drilsk spørger, om hun mon overhoved kommer med til brylluppet.
Du kan se klippet fra aftenens afsnit herunder.
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
SE og HØR har også fået en snak med parret om deres bryllupsplanlægning, og her kommer det frem, at det er Geggo, der står for det hele - og Cengiz, der "blot" sørger for, at Geggo ikke bruger for mange penge.
Sidste år i september - den 19. september for at være nøjagtig - blev "Familien fra Bryggen"-parret Geggo og Cengiz gift ved et "hemmeligt" bryllup i USA. Men fordi venner og familie ikke var med, har parret altså valgt, at deres også skal holdes et ”rigtigt bryllup”.
Parret mødte hinanden i 2014, da Gengiz arbejdede i en is- og slikbutik på Islands Brygge. De blev officielt kærester på Facebook 12. oktober 2014 - og det strømmede straks ind med lykønskninger til parret.
I begyndelsen mødte seerne ikke meget til Geggos kæreste i "Familien fra Bryggen", men i marts 2015 begyndte han for alvor at tone frem i det populære program. Dengang udtalte en forelsket Geggo, at Cengiz var "the one":
- Jeg er så forelsket. Cengiz er min søde dejlige kæreste. Jeg er overbevist om, at han er 'The One', udtalte Geggo i et afsnit af "Familien fra Bryggen" i slutningen af marts 2015 og tilføjede:
- Cengiz er rigtig god til at håndtere mig og rigtig god, når jeg er en umulius. Og så er han god til at få mig ned på jorden. Vi er bare gode for hinanden. Det er trygt, og det er rart, og jeg er glad.
Du kan se videoen, hvor parret fortæller SE og HØR om deres bryllupsplanlægning herunder.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Herunder kan du se, hvordan det gik for sig, da SE og HØR udfordrede Linse og veninden Didde til en omgang "Jeg har aldrig...":
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube