Kongelige19. oktober 2018

Søde billeder: Meghan aer sin gravide mave

Den vordende mor aede kærligt sin voksende mave, da hun og gemalen prins Harry i dag var en tur på Bondi Beach i Australien
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega294055_001.jpg
 Foto: MEGA

I disse dage er prins Harry og hertuginde Meghan på officielt besøg i Australien, og hertugparret tager landet - og hele verden - med storm.

Parret, der tidligere på ugen annoncerede, at de venter deres første barn, var her til morgen på besøg på Sydneys Bondi Beach, og her aede den vordende mor sin voksende mave.

Iført en stribet strandkjole ankom den 37-årige hertuginde hånd i hånd med prins Harry, og hun lagde kærligt en hånd på sin gravide mave.

På stranden smed det royale par skoene og fik blomsterkranse om halsen. Derefter indgik de i en "anti-bad vibes circle" med en lokal surfergruppe.

Mens Harry og Meghan sad i cirklen, lagde prinsen kærligt en hånde på sin gravide hustrus lår - se alle billederne i galleriet nederst på siden.

Mandag bekræftede Kensington Palace, at prins Harry og hertuginde Meghan venter deres første barn til foråret.

- Deres kongelige højheder hertugen og hertuginden af Sussex er stolte over at kunne annoncere, at hertuginden af Sussex venter en baby i foråret 2019, skrev Kensington Palace på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Der har længe været rygter om, at Meghan og Harry skulle vente deres første barn sammen.

Det var dog først mandag, at den søde nyhed er blevet bekræftet.

Se alle de søde billeder af Meghan og Harry på Bondi Beach:

Meghan aer maven - oktober 2018 (MEGA)

Sponsoreret indhold