Gravide Meghan taler om babynavne
En af de ting, vordende forældre kan bruge rigtig meget tid på under den ni måneder lange graviditet, er at finde frem til det helt rette navn til den lille ny.
Og sådan er det også for prins Harry, 34, og hertuginde Meghan, 37, der mandag annoncerede, at de til foråret venter deres første barn.
Under deres officielle visit i Australien afslørede den gravide hertuginde, at hun og gemalen Harry allerede er begyndt at diskutere babynavne.
- Vi har fået en lang liste af navne fra alle mulige, afslørede Meghan ifølge Us Weekly, da hun torsdag fik sig en uformel snak med en gruppe studerende i Melbourne.
- Vi har tænkt os at sidde ned og tage et kig på dem, tilføjede hun.
Prins William, prins Harrys storebror, har med sin hustru hertuginde Kate tre børn: Prins George på fem, prinsesse Charlotte på tre og lille Louis på fem måneder.
Meghan og Harry er pjaskforelskede
Prins Harry og hertuginde Meghans kommende barn vil være nummer seks i den britiske tronfølge, og derfor behøver hertugen og hetuginden af Sussex nødvendigvis ikke at vælge et klassisk og traditionelt navn.
Det samme er set her i Danmark, hvor kronprinsens lillebror, prins Joachim, har valgt at kalde sine sønner, som han fik med grevinde Alexandra, Nicolai og Felix, mens hans børn med prinsesse Marie hedder Henrik og Athena.
Ifølge det amerikanske ugeblad People vil det kun være en søn, der kan arve hertugtitlen af Sussex. En datter vil ikke kunne arve hertugdømmet, og hvis de får en datter, vil hun skulle tituleres "Lady".
"Dronningen af Downunder"
I 2013 blev tronfølgeloven i Storbrittanien ændret, så der ikke blev skelet til køn.
Før lovændringen ville en lillebror springe prinsesse Charlotte over i tronfølgen, men loven blev ændret, så prinsesse Charlotte beholder sin plads i tronfølgen efter sin storebror prins George.
Se de søde billeder af hertuginde Meghan, der aer sin gravide mave herunder: