Hollywood11. august 2014

Angelina Jolie lancerer Disney-stiletter

Samarbejder med verdensberømt designer
Angelina Jolie laver nu endnu mere velgørenhedsarbejde
Angelina Jolie laver nu endnu mere velgørenhedsarbejde
 Foto: AOP



Skuespillerinden Angelina Jolie tjener sine penge på film, men i virkeligheden brænder hendes hjerte for velgørenhedsarbejde, har hun flere gange fortalt. Derfor benytter hun enhver lejlighed til at sætte fokus på globale problemer, og nu har hun endnu en gang kreativt udnyttet sin stjernestatus i velgørenhedens navn.

LÆS OGSÅ: Ung skuespiller bange for Angelina Jolie

Se billederne: Frække billeder af Angelina Jolie

LÆS OGSÅ: Angelina Jolie kastede op over sin egen film

Under promoveringen af sin seneste film 'Maleficient', der er Disneys nyfortolkning af eventyret om Tornerose, har elegante Jolie været iført nogle bemærkelsesværdige stiletter, hvis hæl er formet som "Maleficients"-karakterens iøjnefaldende horn.

Skoene er specialdesignet af skodesigneren Christian Louboutin, der står bag de legendariske klassiske stiletter med rød sål.

Nu har Jolie og Louboutin så teamet op sammen for at lancere en begrænset kollektion af de 'Maleficient'-inspirerede stiletter, hvis overskud skal gå til SOS-Børnebyerne.

- Det har været spændende at arbejde med en så stærk æstetisk film og karakter, som 'Maleficient' er. Jeg er blevet inspireret af den charme og magi, som både 'Maleficient' og Angelina har, siger den franske skodesigner Christian Louboutin til US Weekly.

De eksklusive stiletter bliver lavet i blot 96 par og koster 8.315 kr.

Den Oscar-vindende skuespillerinde har et glødende hjerte for velgørenhed og har flere gange besøgt verdens brændpunkter for at sætte fokus på massive, globale problemer som goodwill-ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat.

Sponsoreret indhold