Kongelige24. oktober 2018

Sådan undgår Meghan den frygtede Zika-virus

I disse dage er prins Harry og hertuginde Meghan på Fiji, hvor der er risiko for at blive smittet med den frygtede Zika-virus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega296538_002.jpg
 Foto: MEGA

På trods af at The Foreign and Commonwealth Office advarer gravide kvinder mod at rejse til Fiji grundet risikoen for at blive smittet med den frygtede Zika-virus, landede prins Harry og hertuginde Meghan i går på Stillehavsøen Fiji.

Inden afrejse har prinsen og hertuginden ifølge Daily Mail efter samråd med læger alligevel valgt at rejse til Fiji og Tonga, hvor der er risiko for at blive smittet med Zika-virus.

Ifølge Statens Serum Institut bliver man smittet med Zika-virus via myg, som også kan overføre dengue-virus og gul feber-virus.

Infektionen hos gravide kan føre til, at barnets hjerne og hoved underudvikles, hvilket leder til blivende skader, står der yderligere hos Statens Serum Institut.

Ifølge det amerikanske ugeblad People har hertuginde Meghan dog allerede foretaget sig en række forholdsregler, der skal minimere risikoen for at blive smittet med Zika-virus.

Professor James G. Logan, der er leder af Afdeling for Sygdomskontrol hos London School of Hygiene and Tropical Medicine, fortæller til People, at man kan gøre en del selv for at minimere risikoen for at blive smittet af Zika-virus.

- At klæde sig i langærmet og løst tøj hjælper, fortæller professoren til People.

- Myg kan stikke selv gennem jeans, så hvis tøjet er løst, så er det meget sværere for myggen at stikke. At tage lyst tøj på kan også hjælpe, da myg ofte tiltrækkes af mørkt tøj. Det er også nemmere at se en mørk myg på et lyst stykke tøj, forklarer eksperten.

Da Harry og Meghan i går landede på Fiji, var hertuginden også klædt i en hvid kjole med lange ærmer.

Dagen efter var hun på et lokalt marked, og her havde hun også en langærmet kjole på. Under sit besøg i Australien er Meghan ellers gentagne gange set i kjoler uden ærmer.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega297157_004.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan på et marked i Fiji. Foto: MEGA

Meghan kommer også til at undgå at tage på udflugt i junglen, hvor risikoen for at blive stukket af myg er højere.

Onsdag deler parret sig derfor op: Prins Harry vil tage uden sin hustru til Colo-i-Suva-skoven, mens hertuginde Meghan vil drikke te med den britiske ambassadør på Fiji.

I galleriet kan du se hertuginde Meghan ae sin gravide mave på Bondi Beach i Sydney:

Meghan aer maven - oktober 2018 (MEGA)

Sponsoreret indhold