Linse Kessler efter det første år i Spanien: Mit mavesår bobler
Hårdt arbejde betaler sig ikke altid. Det må Linse Kessler sande, efter at hun i knap et år har drevet sin bed and breakfast i den sydspanske by Mijas.
– Der bliver ikke noget overskud. Min revisor sidder og arbejder på det nu, og jeg tror, vi er heldige, hvis vi går i nul, erkender Linse over for SE og HØR.
Det er dog ikke noget, der har fået den 52-årige brystbombe til at miste sit gode humør. Hun tager et kommende underskud med ophøjet ro.
– Ingen firmaer giver overskud det første år. Og for mit vedkommende var det et eventyr, og det har det været på godt og ondt, forklarer Linse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er ikke på grund af manglende gæster, at Linses forretning ikke giver overskud. Mange danskere er valfartet til hendes skønne oase i Sydspanien. (Foto: Thomas Laursen)
Linse er helt udkørt
Hun fortryder med andre ord ikke sin beslutning om at kaste sig ud i et liv som hotelmutter, hvor hun både har været med i stedets daglige drift og har haft en tæt kontakt til gæsterne.
– Det har været det vildeste. Mine gæster har været så gode til at hygge sig. Det kan være millionærparret og den enlige mor med to børn, der pludselig bliver venner, når de er hos mig. Det gør mig så glad.
- Vi ville egentlig giftes i Spanien, men…
Men samtidig har hun også haft travlt, da hun både skulle være på optagelser til ”Familien fra Bryggen” og passe sin bed and breakfast.
– Jeg er udkørt, jeg er færdig. Mit mavesår bobler.
– Jeg skulle være i Spanien over for mine gæster, være på optagelser, og så skulle jeg også lige i Bilka med mine hundeting og holde fem talkshows.
– Set i bakspejlet skal jeg nok ikke lave så mange ting. Det er min egen skyld, at jeg har taget tallerkenen for fuld, erkender Linse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jeg vågner kvart over seks, så går jeg tur med hundene. Så gør jeg mig klar og spiser min morgenmad. Derefter kører jeg op til B&B eller tager ud og handler. Så hygger jeg med gæsterne og tjekker, om alting bliver gjort, siger Linse, som har ansat personale til at sørge for værelsesrengøring og morgenmadsserveringen. Om tirsdagen tager jeg gæsterne med op til Hjælp Spanske Hunde, og om torsdagen holder vi grillaften, forklarer hun. (Foto: TV3/Janus Nielsen)
Linse har fortrudt sin kæmpe (og ulovlige) tatovering
Tager et nap mere
Nu er den første sæson i Spanien dog snart ovre, og derefter vender Linse tilbage til Danmark, hvor der venter en lidt mindre hektisk hverdag, når hun i vintermånederne holder siesta i Danmark.
Men til foråret vender hun atter tilbage til de sydlige himmelstrøg, hvor hun åbner et nyt sted.
– Jeg er blevet så glad for at drive bed and breakfast, at jeg har fundet et sted i Benalmádena, som skal hedde Linses Oase, afslørede hun i sidste uge i ”Familien fra Bryggen”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Linse har det sidste års tid boet i Spanien. I vinter vender hun hjem til Danmark, men til foråret åbner hun en ny bed and breakfast i Spanien, ligesom hun også har købt en lejlighed i Benalmádena. (Foto: TV3/Janus Nielsen)
Linse og Didde afslører alt om sexliv og vild ungdom
Stressniveauet skulle dog gerne falde næste år. Her har Linse nemlig ingen planer om at holde nogen af sine eftertragtede talkshows.
– Jeg er lidt barnlig og tænker, det er først om lang tid. Men jeg har lært at drosle lidt ned, da det er hårdt, når man står i det.