Skrottede hæren: Nu er der nye billeder af prins Nikolai som model
Tidligere på måneden valgte prins Nikolai at droppe sin uddannelse på Hærens Sergentskole i Varde.
Den 19-årige fyr følte ikke, at han var landet på rette hylde og ville da også hellere bruge tid på sin spirende modelkæreste. Og prins Nikolai gør bestemt også alvor af sine tanker.
Nu har han nemlig fået job for det franske modehus Dior. På modelbureauet Scoop Models Instagram-side er der allerede blevet delt et par billeder af modeprinsen iført den nyeste mode.
Det er dog ikke første gang, at prins Nikolai stifter bekendtskab med det franske modehus.
I slutningen af juni gik han catwalk for Dior Homme under modeugen i Paris. Dengang udtalte han på Diors Instagram-profil, at han var spændt:
- Jeg er virkelig benovet og ser frem til at gøre det, fortæller den royale model på engelsk om sin Dior-debut.
Tilbage i februar gjorde han sin debut på catwalken hos det britiske modehus Burberry, og i maj scorede han sin første magasinforside.
Det var i begyndelsen af oktober, at prins Nikolai meddelte, at hen ikke ønskede at fuldføre sit studie på Hærens Sergentskole i Vejle.
Uddannelsen var egentlig helt som ventet for Nikolai, men alligevel følte Herlufsholm-studenten ikke, at han var landet på rette hylde, lyder det fra grevinde Alexandra gennem hendes sekretær.
– Grevinde Alexandra oplyser, at prins Nikolai vil søge ind på en uddannelse næste år. Indtil da vil han bruge tid på sin modelkarriere, siger privatsekretær Helle von Wildenrath Løvgreen.
Se flere billeder fra juni måned, hvor prins Nikolai også gik catwalk for Dior: