Nyheder2. november 2018

Har fået sin straf: Her er dommen til Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner har i dag modtaget sin dom i sagen, hvor han tilbage i september overfaldt en taxachauffør i København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Nicklas Bendtner har for kort tid siden fået sin skæbne afgjort.

I Københavns Byret er den 30-årige Rosenborg-angriber netop blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel og skal betale sagens omkostninger.

Chaufføren er idømt en bøde på 3.000 kroner.

Nicklas Bendtner skal endvidere betale en erstatning på 11.350 kroner i erstatning til chaufføren.

Nicklas Bendtner ankom til retten iført slips og jakkesæt omkring klokken ni fredag morgen.

Trods sagens alvor var det en smilende fodboldspiller, der ankom til retten med sin advokat, Anders Nemeth, ved sin side.

Du kan se dem ankomme i videoen herunder.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Nicklas Bendtner sad tiltalt for at have overfaldet en taxachauffør i begyndelsen af september.

Her var han på vej hjem fra byen med sin kæreste, Philine Roepstorff, da de kom op at toppes med den taxachauffør, de kørte med.

Nicklas Bendtner endte med at slå chaufføren, men fastholdt i retten, at han følte sig truet og derfor slog i nødværge. Han og hans forsvarer krævede derfor frifindelse.

Anklageren lagde i sin argument vægt på det videomateriale, der blev vist i retten. Ifølge anklageren viste videoerne, at Nicklas Bendtner havde til hensigt at skade chaufføren og derfor ikke handlede i nødværge.

- Jeg mener ikke, at Bendtner har handlet i nødværge, og derfor skal han dømmes for vold, lød det fra anklageren.

Under retssagen blev der afspillet flere af de pågældende videoer fra episoden, der fandt sted natten til 9. september.

En video fra den implicerede taxa viste, hvordan Nicklas Bendtner og hans kæreste blev højtråbende, da taxachaufføren ifølge dem kørte den forkerte vej.

I videoen kunne man se, at parret herefter valgte at stige ud af taxaen uden at betale.

- De råber, "der er ikke nogen, der siger, at du skal dreje her". Vi har en diskussion. Så stiger de bare ud af taxaen, det er det mest arrogante, man kan gøre. Taxameteret lød på 52 kroner, sagde taxachaufføren i retten.

Han forklarede, at han valgte at vende sin taxa og køre tilbage mod parret for at få sine penge.

- Jeg ville have mine penge. Så ser jeg dem og siger til dem, at jeg vil have mine penge. Det skal ikke gå ud over mig, at de skændes. Jeg råber vist nok luder efter hende. Han råber neger og sorte svin tilbage, sagde chaufføren i retten, hvorefter han forklarede, hvordan han havde kastet en tom dåse mod parret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicklas_bedntner.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Nicklas Bendtner på vej til retten med sin advokat. Foto: Dan Mariegaard

Dåsen, der ifølge taxachaufføren havde ligget i bilen i 12 timer, ramte væggen på Nationalbanken.

Derefter kom Nicklas Bendtner og hans kæreste "farende imod" taxachaufføren, som i retten forklarede, at han gik ud som et lys, da Bendtner slog ham med sin næve.

I retten blev der vist billeder af de skader, som taxachaufføren pådrog sig under overfaldet. Han fik flere skrammer og buler i ansigtet og altså også et brud på kæben, som krævede en operation.

I retten forklarede taxachaufføren, at han først blev bevidst om sine skader, da han blev afhørt af politiet og kunne mærke, at hans kæbe "knasede".

Da Nicklas Bendtner indtog vidneskranken forklarede han, at han brugte sin næve, fordi han følte sig truet.

- Jeg frygtede at blive overfaldet eller kørt ned bagfra. Jeg tænkte på min kæreste. Jeg havde en skade, og jeg kunne ikke løbe væk derfra. Derfor opsøger jeg situation for at afværge situationen, lød det fra Rosenborg-angriberen, der i retten tilføjede, at han blev overrasket over den effekt, som hans næve havde.

- Jeg går hen og kigger til ham. Han er meget omtåget og virker ikke til at være 100 procent til stede. Min kæreste kommer over til mig og siger, at der kommer nogen, så "lad os komme væk", forklarede Nicklas Bendtner i retten.

Rosenborg-spilleren var tiltalt efter straffelovens paragraf 247 stk. 2, der giver mulighed for at lægge det halve oveni normalstraffen.

- Paragraffen er beregnet til at beskytte personer, der er særligt udsatte i deres job. For eksempel taxichauffører, som lovgiverne har vurderet, har en særlig risiko for at blive udsat for vold, har advokat Henrik Juel Halberg fra advokatfirmaet Bjørst tidligere fortalt til Fagbladet 3F.

Bendtner risikerede altså op til 4,5 års fængsel, hvor en normalstraf efter straffelovens paragraf 244, der er den milde voldsparagraf, er på tre år.

Sponsoreret indhold