
Er Annemette Voss og Emil fra "Bagedysten" i familie?

Der er ikke bare én, der har spurgt.
– Jeg tror måske, jeg har fået 300 henvendelser, om Emil er min søn eller min fætter eller bror, fortalte Annemette Voss, da hun forleden holdt bogreception i anledning af sin og Mascha Vangs nye bagebog ”A Piece of Cake” på Café Maude’s på Frederiksberg.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Annemette Voss og Mascha Vang har netop udgivet bagebogen ”A Piece of Cake” for begyndere. (Foto: Mikael Rieck)
Det er ikke kun de flittige ”Den store bagedyst”-seere, som synes, der er forbløffende mange fællestræk ved de to kageentusiaster.
Annemettes og Emils familiemedlemmer morer sig også over det pudsige sammentræf.

– Min far ringede til mig og var sådan:
– ”Gud, hvor han ligner dig”.
– Min storebror tog et screendump og skrev: ”Det her, det er mini-Henning”, og Henning er min far, fortalte Annemette, som også godt selv kan se ligheden.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Emil fra "Den store bagedyst". (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
– Det er meget sjældent, man kan se, at andre ligner en, men når han gør noget med sin mund, så tænker jeg: ”Han ligner mig”, sagde hun grinende om sin ”uægte søn”.
Emils mor har også undret sig over det sjove tilfælde.
Ikke et godt samarbejde
– Emil skrev til mig: ”Min mor synes faktisk, det er lidt mærkeligt”.
– Ja, selvfølgelig synes hun det, skraldgrinede Annemette, som understregede, at hun altså ikke var mor til den talentfulde teenager.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Siden Annemette vandt "Den store bagedyst", har hun udgivet 13 kogebøger. (Foto: Mikael Rieck)
Men hun håber alligevel, han vinder, og spår ham gode chancer – også efter ”Den store bagedyst”.
– Jeg tror, han bliver en stor verdensstjerne, hvis det er det, han vil.

Her er seernes reaktion på roulade-balladen i "Den store bagedyst"
– Hvis han er sådan en, der vil ud at konkurrere og på kokkelandsholdet, tror jeg bestemt, han har potentiale til det, for han har håndværket, og han er ung.
– Han er kun 16, så alt det, han ikke ved om smag og konsistens, det kan han nå at lære, sagde hun nærmest med moderlig stolthed og tilføjede:
– Hvis han ikke vinder, så lægger jeg mig ned og græder i gulvet.
– Det tror jeg, han gør.