Familien fra Bryggen7. november 2018

Linse: Derfor dropper jeg Spanien

Linse Kessler er tilbage i Danmark efter en hæsblæsende tid på den spanske solkyst
https://imgix.seoghoer.dk/linse_kessler_03_0.jpg
 (Foto: TV3)

"Familien fra Bryggen"-stjernen er tilbage i Danmark efter et lille år med sit Bed & Breakfast i turistbyen Mijas.

Tilbage i februar proklamerede Linse Kessler, at hun havde valgt at flytte fra sit trygge Bryggen for at prøve lykken som hotelejer.

[node:aller-related-content:undefined]

Men nu er hun flyttet hjem, og derfor var Linse taget i "Aftenshowet" for at fortælle om, hvorfor livet i Spanien ikke gik.

Her nævner hun, at savnet til sin kendte familie blev for stort.

- Jeg savnede min familie for meget. Jeg så dem en gang om måneden, men jeg kunne ikke være hjemme. Jeg kunne ikke sige, at jeg tog hjem i en uge, da jeg havde gæster, der kom hele tiden, fortæller Linse Kessler i "Aftenshowet".

Selvom Linse savnede sin familie, så har der været flere grunde til, at det ikke har været en dans på roser at åbne et Bed & Breakfast.

Især partnerskabet og den økonomiske del af eventyret har trukket tænder ud på den populære realitystjerne.

- Vi vidste godt, at der ville komme et lille underskud. Men vi var to, og så kunne man altid se på forretninger senere og få det dækket ind. Men min partner skred med halen mellem benene efter få måneder, lyder det fra Linse i "Aftenshowet".

Linse bliver i interviewet spurgt ind til, om hendes eventyr i det spanske er helt slut. Det har den blonde stjerne svært ved at svare på.

Hun oplyser dog, at hvis hun vender tilbage til solkysten, så bliver det ikke på fast basis.

Sponsoreret indhold