Asta Bjørk: Singlesild
Fredagsseerne er i denne sæson af ”Vild med dans” blevet beriget med noget af det bedste, Island har at byde på.
20-årige Asta Björk Ívarsdóttir er for første gang med i TV2’s fredagsbal, og her er hun allerede blevet utrolig populær blandt især de mandlige seere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Man kan kun være misundelig på Simon, som får lov til at holde om smukke Asta nærmest uafbrudt under ”Vild med dans". (Foto: Thomas Laursen)
Ved showets begyndelse i starten af september måtte den islandske godte dog skuffe de håbefulde danske ungkarle, der drømte om at få skovlen under danseprinsessen.
Her fortalte hun nemlig, at hun havde en kæreste ved navn Magnus Jahn.
Men de to er nu fortid.
Øh ... bøh ...
I hvert fald slog Astas tunge knuder, da SE og HØR i fredags spurgte, hvordan den velskabte danser får parholdet til at fungere med den store mængde træning, som ”Vild med dans” kræver.
For mens dansepartneren Simon Stenspil lystigt fortalte om, hvordan han og skuespillerkæresten Anna Stokholm får enderne til at mødes, havde Asta næsten mistet evnen til at tale.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Modsat sin dansepartner fortalte ”Badehotellet” stjernen Simon Stenspil, at han trods de mange timer i træningslokalerne får det til at fungere fint derhjemme – med sin 30-årige ”Sygeplejeskolen”-kæreste Anna Stokholm. (Foto: Dan Mariegaard)
Derfor blev Simon Stenspil så rørt under "Vild med dans"
– Øh ... eh ... Det ... ved jeg ikke ... fremstammede den smukke brunette, da SE og HØR spurgte, om hun har en kæreste.
Og efter den pinlige tavshed kom Stenspils partner så frem til konklusionen:
– Ingen kommentarer ...
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rider solo! Igennem hele ”Vild med dans” har Asta været en optaget dame, men nu er hun altså ledig på markedet. Således ville hun fredag ikke svare på, om hun stadig har en kæreste. (Foto: Thomas Laursen)
Simon Stenspil: Legeonkel
Efter hendes sødme og evnerne i de frække dansekjoler at dømme går der dog næppe længe, før den skønne islænding finder sig et nyt mandfolk blandt de med garanti mange bejlere.