Kongelige14. november 2018

Se billederne: Her er ALLE detaljer fra prins Charles’ nye familiefotos

Det britiske kongehus har i anledning af prins Charles’ 70-års fødselsdag udsendt to nye fotos, der viser ham sammen med den nærmeste familie. SE og HØR giver dig her alle de skønne detaljer fra de nye fotos
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ny_front_0.jpg
 (Foto: MEGA)

I dag går det britiske flag formentlig til tops flere steder i England. I dag kan kongehusets prins Charles nemlig fejre sin 70-års fødselsdag.

I anledning af den runde dag har det britiske kongehus valgt at offentliggøre to nye fotos, der viser prins Charles sammen med den nærmeste familie.

Billederne er allerede blevet rost til skyerne i flere britiske medier, der kalder dem ”for moderne billeder, der viser en moderne familie”.

Billederne, der er taget i haven på den kongelige residens Clarence House i London tilbage i september, er taget af den britiske kongehusfotograf Chris Jackson.

Chris Jackson har tidligere fotograferet prins George i anledning af den lille prins’ fire års fødselsdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kongehus.jpg
 (Foto: MEGA)

Det nye foto viser den britiske kongefamilie i et kærligt og muntert øjeblik. Foto: MEGA

Det er dog første gang, at Chris Jackson tager billeder af hele familien, og det er også første gang, at prins Charles har ladet sig fotografere sammen med både sine sønner, sine to svigerdøtre, sine tre børnebørn – samt det barnebarn, der endnu ikke har set dagens lys.

Billedet er taget i september, og på det tidspunkt var hertuginde Meghan, 37, omkring otte uger henne.

Det er uvist, om hun allerede på det tidspunkt havde afsløret over for prins Charles og de andre royale familiemedlemmer på billedet, at hun er gravid.

På de to billeder er gravide hertuginde Meghan iført en smuk og enkel kjole fra Givenchy. Hendes mand, 34-årige prins Harry, hviler kærligt sin hånd på Meghans hofte - et ganske tydeligt symbol på, at det britiske kongehus i dag er moderne og ikke så stift og stringent, som det ellers tidligere har fået kritik for at være.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/haand_paa.jpg

Harry lægger forsigtigt sin hånd på Meghans hofte. Foto: MEGA

Også hertuginde Kate, 36, er iført en smuk kjole i dagens anledning, dog med lange ærmer.

Den polkaprikkede blå kjole er designet af den London-baserede designer Alessandra Rich og koster ifølge britiske medier over 15.000 danske kroner.

På hertuginde Kates arm sidder den sidst ankomne i den britiske kongefamilie, nemlig lille prins Louis, der kom til verden for et halvt år siden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/louis_0.jpg

Kate med lille Louis på armen. Foto: MEGA

I midten af billederne sidder prins Charles’ hustru, Camilla, der er hertuginde af Cornwall. 71-årige Camilla er elegant iført en tætsiddende cremefarvet crepekjole designet af Fiona Clare Kjolen prydes af to smukke guldsmede-brocher fra Van Cleef & Arpels’ Libellule.

Den ene broche er med diamanter, mens den anden er med safirer. Begge brocher har hun fået i gave af sin mand, prins Charles, som hun blev gift med i 2005.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/broche.jpg

De to brocher er en gave fra prins Charles. Foto: MEGA

Hertuginde Camilla har lille prinsesse Charlotte ved sin side. 3-årige Charlotte er iført en bedårende blå-hvid kjole designet af Mary Janes.

På det ene billede holder hertuginde Camilla kærligt sin arm rundt om sit barnebarn, mens hun peger mod et eller andet, der sker bag ved kameraet.

Det er på samme foto, at man kan se en grinende hertuginde Meghan og en grinende prins George, 5.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_griner.jpg

Meghan kunne ikke holde smilet tilbage under fotograferingen i september. Foto: MEGA

Den royale fotograf har dog ikke ønsket at afsløre, hvad det var, der fik flere medlemmer af den royale familie til at finde et stort grin frem.

Den royale fotograf Chris Jackson har blot fortalt, at det var en dejlig oplevelse at få lov til at fotografere familien i hjemlige omgivelser.

”Grandpa Wales”, som prins Charles kaldes i familien, har sit førstefødte barnebarn – 5-årige prins George – på skødet, mens han sidder iført et nålestribet jakkesæt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/smilet.jpg

En grinende prins George på skødet af sin bedstefar. Foto: MEGA

Der er måske flere, der undrer sig over, hvorfor prins Charles’ forældre, dronning Elizabeth og prins Philip, ikke er med på de nye fotos. Det britiske kongehus har ikke forklaret, hvorfor de ikke medvirker.

En af grundene kan være, at prins Charles har ønsket, at billederne skal afspejle den kommende generation - og ikke mindst den moderne generation - af det britiske kongehus.

Det kan naturligvis også tænkes, at dronning Elizabeth og prins Philip på henholdsvis 92 og 97 år deltog i andre arrangementer tilbage i september, da billederne blev taget.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kongehus_2.jpg

Det andet foto, som kongefamilien har udsendt i anledning af prins Charles' 70 års fødselsdag. Foto: MEGA

Det er hvert fald ingen hemmelighed, at parret stadig arbejder meget til trods for deres høje alder. Det er da også dronningen, der i aften er vært ved en stor fødselsdagsfest på Buckingham Palace i London.

Dronningen har inviteret familien samt omkring 600 andre prominente gæster, deriblandt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, til at fejre hendes søn, der altså fylder 70 år i dag.

Sponsoreret indhold