Nyheder19. november 2018

Mads Mikkelsen trak stikket

Stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen har haft et roligt halvt år, hvor han har spillet tennis, cyklet og brugt tid med familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_mikkelsen_hanne_viola_og_carl.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Nogle gange skal man ikke bare have lidt ro. Men helt ro.

Mads Mikkelsen, en af Danmarks måske travleste skuespillere i Hollywood, afslørede forleden, at han haft brug for at tage den med ro i 2018.

– Jeg har ikke lavet noget i lang tid. Jeg havde arbejdet rigtig hårdt, og så har jeg holdt en lang pause, og nu skal jeg lige overveje, hvad der skal ske. Det har været superrart, sagde han til premieren på Paprika Steens julefilm ”Den tid på året” forleden i Imperial-biografen i København.

52-årige Mads Mikkelsen ankom med sin 57-årige kone Hanne Jacobsen og børnene Viola og Carl Jacobsen Mikkelsen.

– Jeg har brugt tiden på at spille tennis. Cyklet lidt. Og set min familie, sagde skuespilleren om sit halve sabbat-agtige år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_mikkelsen_og_lars_mikkelsen.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

De succesfulde brødre Lars og Mads. (Foto: Mikael Rieck)

Jul med Lars Mikkelsen

Desuden afslørede han, at julen i år skal tilbringes med Lars Mikkelsen og hans kone Anette Støvelbæk. Det er lidt en udfordring, idet Anette ikke selv kan smage på julemaden.

– Julen skal holdes med min storebror og hans familie.

– Vi skifter lidt rundt der, og det har været en udfordring i år, fordi min brors kone er vegetar. Så vi skal lige ud at smage på maden først. Men hver gang hun har lavet mad til os, har det været rigtig godt. Hun laver al maden, hun spiser den bare ikke, sagde Mads til SE og HØR.

Sponsoreret indhold